lørdag, maj 28, 2016


Gode kollegaer 
En ting der får mig til at blive på samme job trods irritationer over ledelsens komplet tåbelige beslutninger er det at have gode kollegaer, som jeg også prøver at blive en god kollega for. Men hvad er det? For mig er det et sympatisk, gensidigt hjælpsomt ånd og masser af humor.
Jeg så forleden refereret et interview, hvor man spurgte 2.015 respondenter, hvad det for dem var en god kollega. Og her er resultaterne i top 5: 94% satte pris på, at en kollega gjode noget ekstraordinært for at afslutte en opgave. 92% satte pris på at kollegaerne spurgte dem, om de havde brug for hjælp og tilbød deres ditto. 90% satte pris på at kollegaerne takkede dem for hjælpen. Et smil og/eller rosende ord om det udførte arbejde blev værdsat af 86%. Og 84% % satte pris på en hilsen ved ankomsten og afgangen.
Alle disse midler er ganske gratis.