lørdag, maj 14, 2016


Fantasien

… eller manglen på samme. Kendisserne har som bekendt med at finde på helt særlige navne til deres børn, men de plejer jo at have lidt for megen fantasi og finder ofte på for mig at se ret fjollede navne. Men forleden læste jeg om Hollywood-parretRyan Gosling og Eva Mendes, som navngav deres første datter Esmeralda Amada Gosling (“Amada” betyder elsket på spansk, som er Eva Mendes modersmål) og venter nu en ny, som de overvejer at navngive Amada Lee Gosling. Ok, ok, vi har fattet at de elsker begge piger, men kunne de ikke have formidlet det på en anden måde? I stedet for “Amada” kunne de fx navngive deres anden datter “Værdifuld” eller “Skat” eller “Perle” for at variere det lidt :-D