onsdag, april 10, 2013

Basale værdier

Med fare for at lyde gammeldags synes jeg, at man lidt har glemt basale værdier som respekten for andre mennesker trods forskellige meninger i den tid vi lever i. Jeg har aldrig været vild med den forhenværende britiske konservative premierminister, Margaret Thatcher, der døde i forgårs. Hun har altid gjort mig bange. Og jeg kan heller ikke li’ den tendens til at idyllisere de døde, hvor man aldrig må omtale den nyligt afdøde i negative vendinger. Men jeg blev virkelig chokeret med den mangel på pli og respekt udvist af de mange demonstranter i London, Leeds, Sheffield, Liverpool, Belfast, Glasgow og andre storbyer, der med T-shirts på med påskrift a la “Hurra! Heksen er død” angiveligt spontant fandt på at fejre begivenheden på gader og stræder.
Skam jer! :-(
(foto af jublende demonstranter foran St. Paul’s Katedralen, Sang Tan/AP)