mandag, december 07, 2009

Topmøde
I dag starter som bekendt FNs COP15 topmøde ang. klimaændringer her i København – eller rettere på den ø, hvor jeg bor. Det finder sted frem til d. 18. og man regner med deltagelsen af mange verdensledere, inkl. Barack Obama, som ankommer og kun deltager om onsdagen (da han alligevel skulle slå et smut forbi Oslo for at modtage sin Nobel Fredspris den næste dag...?). Ambitionerne for de mål, man har tænkt sig at nedfælle i en officiel aftale har givet polemik grundet deres beskedenhed.
Til gengæld finder jeg det underligt at ingen endnu har talt om de negative konsekvenser for klimaet af at så mange hundreder deltagere fra hele verden rejser til København for at diskutere de globale klimaproblemer. Mon ikke alle de CO2 udledninger ved alle de rejser bliver lidt tunge for miljøet? Medmindre de alle cykler eller sejler i sejlbåd hertil, selvfølgelig… har de aldrig hørt om videokonferencer?…
Nå ja, lad os håbe, de når frem til en anstændig aftale, som forpligter os alle til at passe bedre på miljøet…

… og at jeg i perioden for topmødet ikke bliver fanget i eventuelle trafikpropper skabt af øget trafik på grund af det :-P
[Sidste nyt: glem alt om onsdag: Barack Obama har pludselig ændret sine planer og kommer i stedet til den sidste dag af topmødet.]