mandag, december 01, 2008

Breakdance rules
Man, jeg må ærligt indrømme, at jeg finder det vanskeligt at holde mig ajour i forhold til, hvad der er in, og hvad der ikke længere er moderne; og jeg har flere gange opdaget, at noget, som jeg troede for længst var yt alligevel viser dig at være manges hobby – eksempelvis Rubiks terning, der ufattelig nok overlevede til trods for at være nok det mest irriterende stykke legetøj i Menneskehedens historie. Eller Yoyo’en, som jeg heller aldrig har behersket til fulde.
Forleden blev jeg klar over, at breakdance, den blanding af akrobatisk gymnastik og ekstremt mekaniske bevægelser med sit udspring i et af USA's mest underprivilegerede områder, nemlig South Bronx, stadig dyrkes. Ja, der er endda fortsat verdensmesterskaber i denne disciplin og det hele. For nylig afholdte man en af disse træf med deltagelse af breakdance grupper fra 19 nationer i den tyske by Braunschweig.

Surprise, surprise...