fredag, september 24, 2021

Gode gerninger
Jeg beundrer virkelig de altruistiske folk, som ser nogens behov og prøver at møde det. Som det er tilfældet for spanierne Gonzalo Perales, Pablo García og Miguel Jiménez, som satte sig for at hjælpe de hjemløse i Madrid: det er praktisk talt umuligt at finde arbejde uden at have et hjem – hvordan skal ansøgningen skrives uden en PC? Hvilken adresse skal man angive? Hvordan kan man møde frem soigneret til et interview uden at have et badeværelse? Osv. Men takket være en Instagramprofil, de oprettede til formålet, er det lykkedes dem på 3 måneder at skaffe jobs til 10 hjemløse borgere ved at lave deres CV’er online.