Cheeeese! :-)
Og apropos forberedelser har jeg er godt forslag, hvis I har brug for ideer til gaver: det nye digitale kamera fra Sony, det såkaldte Cyber-shot T200. Udover de almindelige fordele ved de digitale kameraer har det en interessant detalje, som vil spare jer for de ærgrelser og irritationsmomenter ved at skulle tage flere billeder får man får et med et ordentligt smil. For Cyber-shot T200 har en Smile-shutter-funktion, som gør det muligt for selve kameraet automatisk at registrere og tage et billede, så snart personen i fokus bryder ud i et smil!

Det er slut med de halvhjertede smil ;-D

1. søndag i advent
Nu er den atter over os: adventstiden, den særlige periode, hvor vi forbereder os på julen såvel mentalt som praktisk. Da jeg skulle til Portugal i begyndelsen af måneden gav det anledning til at begynde gaveindkøbet (i første omgang til at tage med til familien og venner) temmelig tidligt, så jeg er allerede halvvejs i min liste. Jeg har skrevet et par kort, lavet et par julekalendere (med 24 gaver hver), og i går pyntede jeg huset.

...

Men dem som kender mig ved, at der er stadig rigtig meget, der skal laves, før jeg kan sætte benene oppe og juleslappe af :-)

Rekorder
Der er ting, jeg er hurtig til, men at skrive sms’er er ikke en af dem; jeg er ikke ligefrem langsom, men jeg kan heller ikke give det show, som nogle teenagere kan ved at bevæge fingrene på tasterne med lysets hastighed. Og indtil forleden vidste jeg ikke – men kunne selvfølgelig have regnet ud – at der er rekorder indenfor denne gren: forleden slog den 21-årige nordmand Sonja Kristiansen (på billedet) såvel den nationale som verdensrekorden ved at bruge blot 37,28 sekunder på at skrive nøglesætningen: : “The razor-toothed piranhas of the genera Serrasalmus and Pygocentrus are the most ferocious freshwater fish in the world. In reality they seldom attack a human”, hvorved hun slog den tidligere verdensrekort holdt af Jeremy Sng Gim fra Singapore.
...
En interessant sport... og jeg vil vædde på, I ikke vidste dette om piratfisks vaner ;-D

Drømmeoplevelse?
Det er ikke for at blive ved det samme, men jeg besluttede mig for at blive i Frankrig – hvor “Villa Hamster”, et hotel i Nantes tilbyder deres gæster en oplevelse som minimum anderledes (for ikke at sige bizar): opholdet koster 99€ per nat, og i prisen er inkluderet muligheden for at forvandle sig til en hamster (ja: de der små muselignende kæledyr!...), om ikke bogstaveligt så i hvert fald tæt på: man får hamsterfoder (hvad med de obligatoriske croissanter?... :-S), sover på hø og kan gå rundt og rundt i kæmpehjulet, som til forveksling ligner de hjul, hamstere har i deres bur.
Hotelejerne, Frederic Tabary og Yann Falquerho, har jf. hvad jeg har hørt et firma, som har specialiseret sig i at udvikle bizarre steder. No kidding??? ;-D
…
I år har jeg tre julefrokoster, to med arbejdskollegaer og en med en lille gruppe herboende portugisiske veninder. Den første arbejdsjulefrokost er faktisk allerede i aften. Jeg håber bare ikke den bliver… ligeså fjollet ;-)

(foto af Frederic Tabary : Reuters)

Hædret på fransk

Der er visse begivenheder og overskrifter, som bringer mig i tvivl, om der er tale om en god eller dårlig nyhed.

Jeg læste eksempelvis forleden, at Clint Eastwood var blevet hædret på fransk (det var det overskriften sagde). Han blev simpelthen udnævnt af præsident Sarkozy til kommandør for den prestigefyldte franske Æreslegion, som blev stiftet af Napoleon i 1802 med det formål at anerkende folk, som udmærker sig militært, videnskabeligt, socialt eller kulturelt i Frankrig uden nødvendigvis at være franske statsborgere. Og inden jeg læste nyheden til ende tænkte jeg med mig selv, om det var en fantastisk måde at fejre en lang og succesfuld karriere, som trods skuespillerens og filmdirektørens 79 år fortsat kører strålende derudaf. Eller om staklen var nødt til at spise snegle og frølår og til at begribe og gøre sig forståelig på fransk :-P

Ok, han fik da i det mindste en medalje, så: tillykke, Clint!

Hvor morbide!
Der er flere europæiske storbyer, hvor huse og lejligheder er blevet så dyre, at der er færre og færre, der har råd til at bo dér og i stedet flytter til forstæderne, hvorved byen bliver gabende tom. Jf. hvad jeg har læst er Venedig et godt eksempel på dette fænomen: den har på et tidspunkt haft 170.000 indbyggere og er nu kun nede på 60.000; og for at gøre opmærksom på dette problem gennemførte man d. 14. november et symbolsk begravelsesoptog langs Canal Grande, som skulle forstille at stede til hvile den sidste venediske borger. Hundredvis deltog i begravelsesoptoget.
Hvor er de bare morbide – og dramatiske, man!…

(fotos: Reuters)

Politisk ukorrekt?
For nylig fik Universal Pictures en masse ballade i Storbritannien: for at promovere filmen “Couples Retreat”, om fire par, der tager på ferie sammen, ændrede de den oprindelige plakat og fjernede det sorte par (eller afroamerikanske eller hvad det nu hedder...) spillet af Faizon Love og Kali Hawk (og signaleret med den røde pil i plakaten til højre) angiveligt for at simplificere plakaten og appellere til publikummet udenfor USA, hvor de pågældende skuespillere (som jeg må indrømme jeg aldrig havde hørt om før) ikke er særlig kendt i forhold til de andre, som forblev på plakaten som Vince Vaughn. Det åbnede op for polemik, og de blev straks anklaget af tabloiden Mail on Sunday for racisme og diskrimination for at have truffet det valg – “pyha for man gør i forvejen så lidt for det sorte publikum” osv.
Selvfølgelig satte anklagerne et skræk i livet hos Universal Pictures, som straks tilbagekaldte den nye udgave af plakaten og erstattede den med den oprindelige.
…
Nu at vi er i gang kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad Mail on Sunday selv gør for det sorte publikum... eller for de øvrige minoriteter. Nej, hvis I vidste hvor meget vores selektivt politisk korrekte tid går mig på nerverne! :-(

Kommunalvalg
I tirsdags havde vi som bekendt kommunalvalg, og i hvert fald i København er der meget lidt, der er ændret, og det har handlet om de sædvanlige – for mig at se meget lidt demokratiske – studehandler og underlige koalitioner mellem modstridende partier endda, som tillader at visse inkompetente personer forblev ved magten. Som sagt: intet nyt under solen.
Det der overraskede mig var til gengæld, hvor mange små partier med relativt bizarre navne, der stillede op… eksempelvis: Det Nihilistiske Folkeparti (hvis partiprogram er at udslette sig selv, de øvrige eller…?); eller Hamppartiet (hvis partiprogram i modsætning dertil er ret åbenlyst, ikke?); eller Kærlighedspartiet, Gratis Lykke (I kid you not: det stod på stemmesedlen!), Pærepartiet, Sunshine Partiet – eller endda Indkøbsliste.
…
Mom de forventede at blive taget alvorligt?… :-)

Gudforældre
I dag holdes festen for baby Catarina, vores første gudbarn – nogensinde! Vi er en anelse usikre i forhold til ceremonien, stolte over æren og paffe over det kæmpeansvar, der følger med posten. Men denne store festdag vil sikkert gå fint.

Tillykke med din dag, Catarina! :-) Og selvfølgelig tillykke til mor og far også.

(foto af baby Catarina og forældrene: vida de praia)

Tak er ikke kun et fattigt ord
Der er ting, som ophører med at være moderne og andre, som aldrig bliver umoderne og andre endnu som aldrig burde gå af mode såsom gode manerer esempelvis. Derfor blev jeg glad, da jeg for nylig læste i en nyhed, at det igen er blevet in at sige tak. Og at tak ligefrem er blevet et trendy ord. Dette takket være en ny livsstil skabt i USA som modreaktion mod det vilde forbrugsræs, der har været gældende de senere år, og hvor man opmuntrer til nøje taknemlighed over de små ting – hvad man har, at man overhovedet lever. På hjemmesiden www.gratefulness.org kan man se diverse tips, om hvordan man kan glæde sig over lidt eller meget, og den har haft enorm succes med over 30.000 besøgende om dagen fra 100 forskellige lande.
Og videnskabeligt er det en fantastisk idé, da taknemligheden bibringer følelser af tilfredshed og lykke. En gruppe californiske forskere ledet af lykkeforskeren Robert Emmons viste, at det at efterlade klagerne på hylden øger lykkefølelsen md 25 %, hvilket er beskrevet i hans bog “Thanks” fra 2007.

Ferie… øøø… på den alternative måde
Efter for nylig at have vendt tilbage fra ferie er det et tema, der stadig drager min opmærksomhed – ligesom bizarre ting gør det. Det er muligvis derfor at jeg forleden bemærkede en lille nyhed i avisen om en øøø… noget… lad os sige… morbid type ferie: vidste I, at der er folk, der med vilje indlægger kapellerne og gravstederne for de kendte i deres ferierute? Det er sandt: i en sådan grad, at der nu endda er en virtuel guide, der giver en lille hånd; på findagrave.com er det muligt at finde flere end 60.000 af de kendtes gravsteder. Clic clic clic, og man får eksempelvis at vide, at Michael Jacksons grav ligger på “Forest Lawn Memorial Park” i Californien...
... hvis I spørger mig, så er der nogen, der har for meget ferie at gøre godt med...

Yeeeeeees!
Og med en 1-0 sejr i play off kampen mod Bosnien i Lissabon i lørdags og igen 1-0 med det fabelagtige mål af Raúl Meireles 55 minutter inde i kampen i går aftes i Bosnien, sikrede Portugal sig en plads i VM i 2010.
Sydafrika – heeeere we cooooome!!!:-D

Dovenskab
Hvis I er det mindste som mig, køber I tingene og behandler brugsanvisningerne som stedbørn: I skimter dem lige – hvis I overhovedet gør det – og i gang med maskinen. Jeg læste forleden i avisen, at kun 40 % læser brugsanvisningen ordentligt (og hvis I spørger mig tror jeg altså, der er nogen der lyver – 40 %, yeah, right… 38 eller 37 eller… ;-D), og 28 % bøjer sig først, når de har lavet ulykker, eller når de forgæves har prøvet på at få det til at fungere. Nå, men at kun 30 % virkelig ikke læser brugsanvisningen overhovedet tror jeg virkelig ikke på, he he he :-)

Flere opfindelser
Og det er ikke kun produkter man opfinder og videreudvikler til at følge med tiden. Ifølge hvad jeg har læst opfinder man nu om dage også mennesker ved hjælp af de nye interaktive medier, fx Google eller MSN. Det præcise udtryk er “online omdømme management” og består i at skabe et bestemt image af sig selv ved at fremhæve visse på forhånd udvalgte fortrin og nedtone andre egenskaber, undgå at ens navn kommer til at blive forbundet med negativ omtale og samtidig fremme den til tider overdrevne gode omtale om en selv ved at “pynte“ på ens internetprofiler. Hvordan? Ved eksempelvis at skabe en blog, hvor man selv offentliggør artikler, som beskriver en i rosende vendinger, og som kommer frem når nogen googler en. Ved selv at udsende pressemeddelelser. Eller i tilfældet af at der i forvejen har været kritisk omtale ved at ringe til hjemmesidens administratorer og be’ pænt om at få det fjernet. Eller ved at købe sponsorerede links i sit eget navn eller endda internetdomæner i sit eget navn. Uhada: når det gælder om at “pynte” på omdømmet er der tilsyneladende ingen grænser for de midler, der er til rådighed!... Velkommen til den virtuelle Photoshop!
…
Jeg stoler aldrig mere på Google… :-S

Motionscenter på hjul
Og apropos fremtidsagtige ting læste jeg om et andet initiativ, som til gengæld gjorde mig begejstret: DSB har besluttet sig i et forsøg på at tiltrække flere kunder for at introducere massager, spas, motionsrum og sprogkurser samt diverse foredrag online for store og små ombord deres langrejse tog. Udover det de allerede tilbyder indenfor internetløsninger såsom at kunne downloade film på den bærbare pc til rejsen. De regner med, at der kun vil gå få år, inden de første tog med ekstraudstyr er på skinner.
Og hvorfor ikke? For dem der ikke har så meget tid til at gå i motionscenter, fordi de bruger timer på at blive transporteret rundt, vil det give mulighed for at slå to fluer med et smæk. Jeg rejser ikke ret meget i tog, og nå jeg gør sidder jeg og læser; men det ville ikke genere mig spor at få en fuldkropsmassage for at kunne være helt afslappet og veltilpas ved ankomsten :-)

Bøger
Jeg elsker bøger og jeg elsker at læse: at begynde på en ny historie, at lære nye bogpersoner at kende, at bladre langsomt frem til næste kapitel. Hvis omslaget er pænt, kan jeg finde på at købe en bog af den grund. Hvis plottet fanger mig, har jeg svært ved at lægge den fra mig, inden jeg kommer til forløsningen og den sidste side. Og det er fordi jeg har det forhold til bøger, uanset hvor meget jeg ellers holder af nyt elektronisk “legetøj”, at jeg aldrig ville skifte en rigtig papirsbog med omslag ud med en elektronisk ansigtsløs bog.
Den såkaldte e-bog synes dog at være fremtiden indenfor de litterære udgivelser. Amazon lancerede Kindle, en e-bog, som kun vejer 300 gram og kan lagre op til 1.500 bøger, et sandt virtuelt bibliotek, Sony Sony Reader Daily Edition, der kan rumme 350 bøger og Bookeen Cybook Opus med plads til op til 1.000 bøger. De siger, det er det amme som at læse en bog, men jeg er næppe overbevist; jeg foretrækker stadig som sagt “murstenene”, som den jeg er i gang med lige nu, “Luftkastellet Der Blev Sprængt” af Stieg Larsson :-)

(foto nedenfor: vida de praia)

Zzzzzzzz
Jeg har endnu ikke fundet ud af snoozefunktionen på vækkeuret. Og måske er det godt det samme, fordi jeg har læst at det at falde i søvn igen i nogle minutter ved at udsætte vækkeurets ringen synes at være en dårlig idé; især hvis man gø det flere gange og i mere end et kvarter, før man endelig står op (og – med dette – rettere: hvis man står op ;-D): i den første ekstra hvile er søvnen overfladisk og bidrager til, at blodtrykket stiger en anelse og pulsen ligeså, hvorved vi bliver mere vågne. Hvis man derimod sætter vækkeuret til 20 minutter eller en halv time senere, kan effekten potentielt være den modsatte, a man påbegynder en ny søvncyklus, som gør det vanskeligt at vågne.
I kender måske til situationen…?

Thanksgiving
Tilbage til “reden” og efter at tilbringe hele dagen med mit livs kærlighed vil jeg i aften, mødes med min bogklub om en Thanksgiving middag i bedste amerikanske stil. “Hvad er en bogklub?”, spørger I måske. “Og hvorfor fejre en amerikansk helligdag?” Jeg forklarer det lige: en bogklub er en gruppe mennesker der mødes jævnligt for at drøfte den bog eller de bøger, der har læst. I min bogklub læser vi og diskuterer knapt nok de aftalte bøger, men – idet vi kun er piger – så knevrer vi løs og nyder ost og rødvin i passende mængder ;-D Og da flere af deltagerne er af amerikansk afstamning har de ønsket at dele med os andre deres største fest – Thanksgiving. Efter hvad jeg har hørt bliver menuen lige efter bogen og alt hjemmelavet: fyldt kalkun, sød kartoffelpuré, grønne bønner, cranberry relish og den traditionelle sovs (gravy). Og til dessert pumpkintærte og/ eller æbletærte. Rigeligt med rødvin til.

Er der flere, der gerne vil smage? ;-)

Så er det slut…
Nå: så er det søde liv forbi, og i dag siger jeg allerede farvel til Lissabon og vender hjem til København. Med blandede følelser: hvis jeg på den ene side allerede savner min husbond og mit hjem rigtig meget – og da jeg stadig har en feriedag i morgen, indhenter jeg en del ved den forlængede weekend – på den anden side kommer jeg til at savne min kære niece så meget (og hendes forældre selvfølgelig :-D), og min lillesøster, de venner jeg havde lejlighed til at tilbringe gode stunder med – og endda dem, jeg ikke fik set, da jeg kun var her en uge – min mor. Mit brød med hård skorpe og frisk ost. Espressoen. De berømte ristede kastanjer. Men jeg tager af sted herfra med genopladede “batterier”, og sommeren har jo været længere væk… ;-)
(fotos: vida de praia)

Ord
Der er ord, som får mig til at grine, fordi de lyder sjove, eller pga. selve betydningen, især dem i mit modersmål, som jeg kun hører i ny og næ, da jeg jo ikke er i en portugisisk kontekst til daglig. Som det er tilfældet med ordet “jerrican” (overs.: dunk).
[Dunk: overdrevet stor beholder, der kan indeholde 5 eller 10 liter rødvin eller olivenolie, og som indvandrerne fra Portugal ynder at tage med tilbage fra hjemmelandsbyen til Frankrig, hvo de bor, i deres brugte Mercedes.]

Eller “cretino” (overs.: kretiner).
[Kretiner: nedsættende betegnelse, som dog ofte er ganske beskrivende for visse personer med blakkede moralske standpunkter og for nylig anvendt af præsidenten for fodboldklubben Sporting om visse elementer fra klubbens tilhængerskare, som for nylig har lavet alvorlig og helt og aldeles unødvendig ballade, kun fordi de er dårlige tabere og derfor fortjener hån, foragt og misbilligelse.]

Ikke at forglemme er ligeledes “lambisgóia” (overs.: streg).
[Streg: ekstremt tynd og til tider tiltrækkende kvinde, som andre kvinder af åbenlyse grunde ikke kan udstå ;-D]

Og “abelhuda” (overs.: indblandende).
[Indblandende: person som takket være sin medfødte mangel på fornemmelse for egne begrænsninger eller hvad der er acceptabelt i forhold til omstændighederne eller andres menneskers naturlige grænser involverer sig i og absolut skal give udtryk for en mening om hvad som helst.]

(De definitioner, I lige har læst , er ikke taget fra en ordbog men fra forfatterens hukommelse. En hvilken som helst hentydning til reelle personer eller begivenheder er blot en tilfældighed. Mens denne post blev til er ingen kretin eller streg kommet til skade, blevet manipuleret eller endda brugt i laboratorieeksperimenter, og en hvilken som helst antydning om det modsatte vil blive retsforfulgt for injurie…)

Det bedste
Det bedste ved komme og tilbringe nogen tid i Portugal er ikke den gode mad, eller vinen eller de ristede kastanjer, ikke engang det mindre fremskredet efterår, men det at have den sjældne og derfor værdifulde lejlighed til at gense familien og gamle venner. Som det var tilfældet i går: det meste af dagen var jeg sammen med min bedste veninde og hendes familie – ægtefællen og ungerne – som jeg efterhånden kender godt, og hvor jeg kan slappe af og være helt mig selv. Vi spiste frokost sammen og resten af eftermiddagen knevrede vi løs.
Og det er i sådanne øjeblikke, at jeg bemærker allertydeligst, hvor meget jeg savner dem til dagligt og vægten af alle de kilometer, som skiller os ad. Der er intet som gode venner! :-)

Fejringer
I dag fejrer vi to væsentlige begivenheder: de 20 år for Berlinmurens fald, som markerede begyndelsen på kollapset af det sovjetiske imperium bag det såkaldte Jerntæppe og dets åbning til ytringsfrihed, demokrati og udvikling – og jeg kan stadig huske den bevægende dag, hvor tyskerne fra vest hjalp østtyskere at klatre over muren og rive dele af den ned i en kanonfest, der varede i flere dage og baggrundsmusikken, “Winds of Change” af Scorpions. Og atten års bryllupsdagen for pigen her, som i år dog bliver knapt så festlig, som den plejer, idet jeg ikke har mulighed for at tilbringe den sammen med min bedre halvdel :-S
Tillykke til Berlin! Og tillykke til os! :-)

Mysterier
Det er godt jeg ikke er i Luxembourg; fordi der er en løs panter i Luxembourg. Og hvis ikke der er det – da der angiveligt ikke er løse eksotiske vilde kattedyr i Luxembourgs klima … - så har de i hvert fald et omkringvandrende spøgelse af en panter. Og hvis de heller ikke har det, har de nok en del fulde folk, som hallucinerer; a la: i stedet for at se lyserøde elefanter ser de sorte pantere. Uanset hvad startede der en panik i Luxembourg, da flere mennesker rapporterede at have set en panter på fri fod. Panteren blev først set af en gruppe skovvandrere (også dem med et kæp i øret…?) i den franske Meurthe-et-Moselle-region i august. Og i september i Belgien. Og nu som sagt i Luxembourg – men utrolig nok (NOT!) har politiet trods eftersøgninger med hunde og infrarøde kameraer slet ikke fundet spor efter dyret…

Noget af en præmie!

Efter at have vundet to rejser til Portugal sidste år plus billetter til Rock in Rio-koncerten med betalt ophold og det hele kan jeg ikke længere sige, jeg ikke er heldig. Med der er folk, som er endnu heldigere end mig, det er der: jeg læste forleden, at Liew Siaw Hsia en 31-årig højgravid kvinde fødte ombord et AirAsia fly. Jeg troede, at gravide ikke fik lov til at flyve efter et vist tidspunkt i graviditeten, men ok... denne fløj midt i oktober og fødte en søn lige før, de landede i Kuala Lumpur. Der var en læge ombord (det må have været en sjov klassisk scene der udspillede sig: kvinde med kraftige veer, og stewardesserne er så småt ved at gå i panik. “Er der en læge tilstede?” “Ja!” “Pyyyha!”), og alt gik godt; og som et bonus vandt mor og nyfødt søn en særlig gave: retten til at flyve gratis med AirAsia resten af livet!

Tillykke!
♫♫♪♫♪♫♪♫♪♫♫♪♫♪♫♪♫♪♫♫♪♫♪♫♪♫
I dag er det Madalenas fødselsag
Hurra hurra hurraaaaaaa!!!
♫♫♪♫♪♫♪♫♪♫♫♪♫♪♫♪♫♪♪♪♫♪♫

Jeg skal tilbringe dagen sammen med min søøøøøde niece, som fejrer sin første fødselsdag i dag. Jubiiii! Det har jeg glædet mig til rigtig længe!

Tillykke, min vakre pige! Og et kæmpe kys fra din stolteste faster :-)
(fotos: vida de praia)

På vej
Kom igang med at pakke – uden at glemme det nye pas og gaverne: jeg skal tilbringe en uge i Portugal – desværre uden min husbond, som på forhånd havde arbejdsaftaler og sin efteruddannelse netop på dette tidspunkt :-( Det bliver dejligt at gense familien, min nuttede niece, måske et par af vennerne, at slippe for kampagnen omkring kommunalvalget i København med præcist de samme plakater, slogans og løfter som sidste gang (men jeg ankommer i tide til at afgive min stemme), hvis jeg er heldig at få lidt sol for at genoplade “batterierne” til resten af efteråret og vinteren, osv. At gense Lissabon, smage Lissabonkagen, pastel de nata, ristede kastagner. Men jeg vil savne min kæreste helt vildt :-S

♫♫♪♫ Hm hm hm hm hm hm ♫♫♪♫♪
♫♫♪♫♪♫ I dag er det denne quindes fødselsdag, hurra, hurra hurra!... ♫♫♪♫♪♫ ;-) Udover at starte ferien i dag – jubiiiiii!: 11 dage som kommer til at bekomme mig så vel – fylder jeg 37 efterår, og i dag bliver jeg fejret stort: mine svigerforældre kommer lige om lidt, og min svoger, svigerinde og ungerne støder til omkring kl. 17, og vi spiser tidligt. Min bedre halvdel har allerede overrasket mig med en skøøøøøn orkide og siger han har flere overraskelser op i ærmet. Og vennerne og resten af familien plejer at ringe, sende hilsner og gaver.
Det er simpelthen den bedste dag i året, da jeg bliver så forkælet!!! :-)

Love is in the air
Og apropos par har jeg hørt, at det mest almindelige sted, hvor man finder en kæreste er ikke, som man ellers ville tro på diskotek, klub o.l., men i supermarked.

Så et venligt råd til de singler der kigger forbi denne kurv i ny og næ: hold op med at gå i supermarked i joggingtøj og uden a være shinet op, så I ikke går glip af muligheden for at finde den eneste ene ;-)

Godt parti
Ved I hvorfor min bedre halvdel har det så godt og jeg er så godt et parti? Fordi jeg er intelligent og yngre end ham! Det er sandt: jeg læste forleden, at der ifølge en gruppe forskere fra Bath University i Sydengland er hemmeligheden bag et langt lykkeligt ægteskab for manden at vælge en kvinde der er både mere intelligent og mindst 5 år yngre end ham selv. De interviewede 1.500 par og offentliggjorde resultaterne af denne superinteressante undersøgelse i European Journal of Operational Research.
Jeg er ikke mere intelligent end min gemal – kun nok – men jeg er præcist 5 år yngre end ham!... ;-)

Frokost
Det er længe siden, vi sidst har samlet folk, og få dage før en vis persons fødselsdag synes vi, at lejligheden var perfek til at gøre de i – to dansk-portugisiske par plus to andre herboende portugisere. Tapas (jeg har sardinepateen, minitoasts og ostene klar), oksecuvette med rosmarin, og til dessert er jeg ambivalent mellem gelatine og hjemmelavet chokolademousse…
… moderne portugisisk baggrundsmusik, kneveren ad libitum, god rødvin ditto – det bliver så fedt!