Endelig!…

Sidste uge har været noget “stressende”: min svigerinde, som er gift med min bedre halvdels lillebror, fik at vide, hun havde termin d. 20. Den 20. gik forbi. Og d. 21. Og... indtil i forgårs: intet. Jeg kom selvfølgelig til at hoppe op hver gang mobilen gav lyd fra sig – til ingen verdens nytte, da det enten var frisøren der lige skulle lave om på vores aftale, eller tandlægen der skulle minde om en aftale den følgende dag. Og i går fik jeg endelig den gode nyhed: min svigerinde fødte en skøn lille pige på 4 kg og 54 cm. Vi var forbi for at se hende allerede i aftes. Forældrene er superlykkelige, og hendes storbor på 3 virker så stolt! :-)

Vi ventede lææææænge, men det var det hele værd, min dejlig lille guldklump!

I don’t believe it!...
Og apropos ting, man tror, er løgn: jeg så i går i nyhederne, at præsidentparret Obama, Barack og Michelle, absolut insisterede på at tilslutte sig den amerikanske delegation, som kommer til København sidst på ugen for at promovere Chicago, hvor de selv kommer fra, ved et møde i IOC, den organisation, der står bag OL, hvor man vil stemme om den by, der er den bedste kandidat som OL-vært for de Olympiske Lege i 2016. Som om det ikke var nok, at de i forvejen havde inkluderet Oprah, der “kun” er en af verdens mest indflydelsesrige mediepersonligheder, i den amerikanske delegation… ok, ok, Spanien sender kong Juan Carlos for at promovere Madrid, Japan sender også deres kejserarving for at promovere Tokyo, og den brasilianske delegation, som gerne vil tage OL til Rio de Janeiro, sender en anden “konge”, Pelé – som trods alt er eller har været sportsmand… det hører godt sammen, ik’? – og præsident Lula, men ikke sig, at verdens mest magtfulde mand ikke har noget mere fornuftigt eller vigtigere at give sig til end at komme og spille med sine præsidentielle muskler og fedte for den olympiske komité?...
…
Jeg håber bare, at Barack Obama giver samme høje prioritet til Klimatopmødet, der også finder sted i København i december, ellers…
… og at Brasilien må vinde OL-værtskabskapløbet for 2016! ;-)
(fotos: Yuri Gripas e Jens Nørgaard Larsen, Scanpix)

Parlamentsvalg
Weekenden blev markeret ved parlamentsvalg såvel i Tyskland som i Portugal. Fælles for begge valg var, at stort set alt blev ved det gamle – i hvert fald hvad statsministre og deslige angår – hvilket nok ikke er så ringe. Men jeg må imidlertid indrømme, at det bekymrer mig, at et så ungt demokrati som det portugisiske, som blev fri for en diktatur for blot 35 år siden, havde så mange sofavælgere – omtrent 40 %. Jf. hvad jeg har fået fortalt var det i protest mod reformer, som har forringet de offentlig ansattes vilkår; jeg kender ikke forholdene i detaljer, men når jeg tænker på de lande, som stadig må tolerere diktatur, og hvor befolkningen ikke har ret til en stemme og til frit at vælge deres ledere, kan jeg ikke lade være med at blive ked af, hvad der skete i Portugal i weekenden, hvor så mange valgte at melde sig ud og give køb på denne ret – mere end det: denne borgerlige pligt til at deltage aktivt i de politiske processer, der trods alt præger og styrer det samfund, de lever i…

… hvis politikerne har fejlet, er der grund til at blive vred og skuffet, men for mig at se er det ikke muligt at skabe en positiv forandring uden personligt engagement.

Lad os blege tingene
Jeg husker selvbrunere, hvis mening er angiveligt at bidrage med en hurtig brun farve, men som i virkeligheden… ja… er noget møg, som ikke giver farve og går af i vasken, som noget, som altid har eksisteret. I Indien har de en så smuk hudfarve, at de ikke engang har brug for selvbrunere…
… men ifølge CNN kom nogen til gengæld på den idé, at inderne havde brug for at blege huden, og de store vestlige kosmetikmærker som Nivea og Garnier har opfundet en creme til mænd til formålet. Og de har haft en kæmpe salgssucces. Reklamerne har derimod skabt en del polemik, og firmaerne anklages for racisme. I reklamen sidder to mænd, begge indere, en med lys hud og en med mørk hud, på en altan; den mørklødede siger, han altid har været uheldig på grund af sit ansigt, hvortil den anden svarer, at det ikke skyldes ansigtet som så men hudfarven – og kaster en emballage med blegende creme til ham, som gør hans hud betydelig lysere, hvilket gør, at han erobrer en kvinde, som tidligere (da han havde mørk hud) havde givet ham den kolde skulder.
De cremeproducerende virksomheder lader kritikken prelle af og svarer, at de kun giver kunderne, hvad de gerne vil have.
…
Man hører de underligste ting!…

På med blåbær!
Jeg elsker at finde ud af den eller hint madvarers godartede effekter. Jeg fandt eksempelvis ud af forleden, at blåbær er fantastiske for hjernen. Ifølge en ny britisk undersøgelse gennemført ved Reading University har blåbær på en måde samme effekt som kaffe: de er opkvikkende og hjælper med at forbedre koncentrationen og hukommelsen. Dette muligvis takket være det høje indhold af antioxidanter, som ilter blodgennemstrømningen og derved stimulerer hjernen.

Til morgenmad en håndfuld blåbær efterfulgt af en banan – som nemlig også har gavnlige egenskaber – og blåbær-smoothie og op ad formiddagen en kop kaffe – ditto – og en blåbærmuffin. Og til eftermiddagskaffen pandekager med blåbær til :-)

Kom i gang med at slæbe!
Ind i mellem er det ikke til at se lige med det samme – eller slet ikke – hvordan A fører frem til B. Hvad er mon fx forbindelsen mellem at løfte tunge ting og omtanken? Ikke spørg mig, men jeg kan bare konstatere, at videnskaben for nylig har fundet ud af, at at holde på noget tungt får os til at tage tingene mere alvorligt, overveje og planlægge mere, måske fordi vægten automatisk får os til at koncentrere og anstrenge os på alle niveuaer.
…

Hvor finder jeg en ambolt?… :-D

Moderne korrespondance
Sommetider bliver jeg irriteret, hvis internettet en dag er mere langsom – jeg har ikke tid til at spilde på at vente på at komme frem til en eller anden hjemmeside!… Tilsyneladende har jeg alligevel ikke så meget at klage på, da internetlangsommeligheden er noget relativt: jeg læste forleden, at de har det meget værre eksempelvis i Sydafrika, da selv brevduerne er hurtigere end det bredbånd, som Telekom, landets største internetudbyder, har at udbyde.

Stakler!…

Det er blevet efterår
Uanset hvor meget jeg prøver på at lukke øjnene for virkeligheden – temperaturnedgangen, de intermitterende regnbyger, morgendugget og -kulden – er vi nået til d. 23. september, så det er blevet efterår; som ikke er min yndlingsårstid men heller ikke er at foragte: jeg kan især godt li’ de ristede kastanjer – som kan købes på gaden i Portugal alle vegne men ikke kan fås her, og som jeg derfor bliver nødt til at improvisere i ovnen – indendørshyggen med stearinlys og de fantastiske farver skoven iklæder sig, som er et sandt og overdådigt fyrværkeri.
Godt efterår!

(foto nedenfor: vida de praia)

Kys
Det med influenza A er så træls, fordi man for at undgå smitte har frarådet kys, og jeg altid har været meget glad for at kysse. Heldigvis har jeg en, jeg kan kysse med uden at skulle bekymre mig for smitte og andet skidt. For at kysse er godt for helbredet: det hjælper på mundhygiejnen, da det stimulerer spytproduktionen; det giver mundmotion, idet man under et kys bevæger 38 muskler og brænder kalorier. Og vidste I, at en person på 70 år har tilbragt i gennemsnit 11.000 minutter (over 70 dage!) af sit liv med at kysse? Og nu at vi er ved kuriositeter vidste I, at to tredjedele hælder hovedet lidt mod højre, mens de kysser, en tendens som vi angiveligt anlægger endda før vi fødes?
Chuac chuac chuac :-)

Livskvalitet
Når jeg tænker på livskvalitet får jeg flere associationer: det førnævnte karbad, god mad – en middag ud i godt selskab er at foretrække – en tur til stranden selv på ugedage, et glas rødvin efter en lang arbejdsdag, at læse en bestseller på liggestolen med benene op, osv.
Men det er bare mig; når mexicanerne tænker på livskvalitet, tænker de tilsyneladende på andre ting – eksempelvis Viagra: jeg læste forleden, at bystyret i Mexico City udleverer gratis Viagra til de impotente ældre mænd. Og de har endda et videnskabeligt argument: seksuel aktivitet stimulerer produktionen af endorfiner, hvilket til gengæld styrker immunforsvaret og derfor er godt for helbredet.
Ej, ej, alt er jo relativt :-D

For freden
Jeg havde hørt om marcher for freden, demonstrationer for freden, diverse kampagner for freden. Men jeg blev målløs da jeg hørte om en site, som opmuntrede… hvordan skal jeg sige det…? Som opmuntrede onani for freden. Ideen er simpel (for ikke at sige enfoldig): den bedste modgift mod krig er kærlighed, og hvordan kan man elske andre, hvis ikke man elsker sig selv? Og de, de opmuntrer til er angiveligt det største bevis på kærlighed til selvet – og hvis man gør det, mens man fokuserer alle sine tanker og energi på kærlighed og verdensfred, gør man en god gerning.
…
At sende positive tanker til universet ok, men en massage og et godt varmt karbad lyder mere som et bevis på kærlighed til si selv i mine ører ;-)

Klassificering
Hvad er det værste, der kan ske, hvis en biolog samtidig er en popmusikelsker?... At vedkommende begynder at give popmusikers navne til de sjældne og for nylig opdagede småkravl. Det er derfor der nu er en edderkop, som hedder “Heteropoda Davidbowie” (på billedet nedenunder), opkaldt efter (I gættede det) David Bowie. Det var den tyske aracnoekspert (yeuch :-P) Peter Jäger, som efter at have opdaget en ny edderkoppeart kom i tanke om at navngive den efter musikeren – muligvis fordi hans mest succesrig plade hedder “The Rise and Fall Of Ziggy Stardust and The Spiders From Mars”.
...
Hvorfor han også har opkaldt andre arter efter Nina Hagen og Neil Young melder historien intet om…

Hvorfor???
Og når man siger højhus kunne man ligeså godt sige skyskraber, som jo er det sidste skrig i Dubai, hvor der heller ikke mangler gysser... og det svære at fatte er følgende: når de har så god plads i landet, hvorfor i alverden bygger de i højde? – som det er tilfældet for den første roterende skyskraber i verden, Rotating Tower (på billedet): 420 meter høj, 80 etager, som roterer omkring sig selv i en akse, som tager mellem 1 og 3 times at komme rundt, hvorved bygningens udseende og udsigten ændrer sig langsomt men konstant. De første 20 etager rummer butikker og erhverv, fra den 21. til den 35. etage et luksushotel, fra den 36. til den 70. etage lejligheder, og på de sidste 10 etager villaer på 1.200 kvadratmeter.
Prisen per kvadratmeter nævner jeg intet om, da det er et monstrøsitet for sig…
… jeg spørger kun mig selv hvorfor???

Og mere endnu
Og jeg fatter slet ikke, hvordan nogen kan li’ at bo i et højhus, uanset for fornemt, det er. Jeg læste engang, at inderen Mukesh Ambani, som er verdens femte rigeste mand, - og som i princip kunne bo hvor og hvordan som helst han ville – fik opført et bæst af et megadyrt højhus (på billedet) på 27 etager i Mumbai, hvor han bor med sin familie (kone og 3 børn). Højhuset, som de opkaldte Antilla er 168 meter høj og er på 122.ooo kvadratmeter, har 9 elevatorer, balsal med krystalkandelabre, et galleri, en teaterscene, en biograf og et isrum med kunstig sne hele året – for at køle sig i, når det er varmt.
Hvis de kunne have al den luksus i et etplans hus, hvad er mon fordelen ved a vælge sådan et monster? At kunne se solopgangen og solnedgangen uden at blive forstyrret af bygningerne omkring?...

Mere undren
Og stadig apropos samme tema er der andre ting (mange!), som jeg heller ikke forstår, slet ikke. Hvordan finder nogen for eksempel på at konsultere internettet, eksempelvis Wikipedia, for selv prøve på at stille sin egen diagnose? Jeg læste forleden i avisen, at det er en tiltagende mere udbredt tendens i hvert fald i Danmark.
…

Kan I ikke lige se det for jer? “Lad mig nu se... hovedpine, mundtørhed, mavepine, svimmelhed, ondt i halsen... det må være lumbago eller mandlerne. Men det kunne også være en nedgroet negle... eller...” ;-D

Ligheder
Sommetider (mange gange, indrømmet!…) ved jeg ikke, hvad der foregår i folks hoveder, eller hvorfor de træffer visse valg. For nogle ting har for mig at se ingen logik. For eksempel: hvis jeg var i den situation, at jeg overvejede at blive gravid (det gør jeg ikke!!!!!) med donorsæd, ville min fokus være på at undersøge mest muligt, hvilken type person han var, om han havde sygdomme, hvad hans IQ var, osv., for at sikre mig, at jeg gav det kommende barn det bedst mulige genetisk materiale. Men tilsyneladende er der nogen, som tænker anderledes end mig, eller som sætter pris på helt anderledes kriterier – såsom farens udseende. Jeg har i hvert fald hørt, at en amerikansk sædbank har specialiseret sig i at tilbyde sæddonorer, som ligner kendte filmstjerner, musikere, sportsfolk o.l.
…
Men hvilken betydning har det at føde et barn, som ligner David Beckham, hvis det til gengæld er… hvordan skal jeg sige det?… ø… intelligensmæssigt udfordret eller dyssocial?

Cyberjalousi
Og som om det ikke var nok med de tåbeligheder allerede nævnt, har Facebook tilsyneladende også givet anledning til jalousi mellem kærester og ægtefæller. Hvorfor? Fordi de tilbringer en del tid på at tjekke hinandens profil for at se, hvilke venner de har, hvor mange af det modsatte køn, om der er ekskærester iblandt, hvilke temaer de drøfter med hinanden, og hvilke billeder fra den eller hint firmafest er i omløb. Ifølge en gruppe psykologer fra Guelph universitetet i Ontario i Canada, som for nylig har lavet en undersøgelse om emnet netop offentliggjort i tidsskriftet Cyber Psychology har Facebook endda gjort os mere jaloux, hvilket mange indrømmer.

Hvor dumt og spild af tid, ikke?...

Shhhhhhh!…
Som I ved er jeg noget af en Facebook-junkie, men jeg prøver på ikke at overdrive – i hvad jeg skriver, sender ud, i antallet af quizzer og udfordringer jeg videresender til mine venner – fordi det, som er på overdrev er trættende i længden. Og ifølge eksperterne er det netop faren ved Facebook og andre lignende sites: det er så nemt at poste noget, at man gør det uden at tænke sig om og uden nødvendigvis at have noget særligt på hjertet, hvorved man udbreder trivialiteter a la “jeg keder mig” eller “jeg venter på bussen”, for intime detaljer uden den mindste censur eller kryptiske beskeder a la “Det får I se!...” eller værre endnu “...” til generel irritation.
På Facebook som i det virkelige liv er mit motto: “hvis du ikke har noget (intelligent eller interessant eller relevant eller konstruktivt) at sige, er det bedre du tier stille” :-P

Løsrivelse - hvor bliver du af?...
Er det bare mig, eller er folk som har mere end alder til at være selvstændige i gang med at blive tiltagende afhængige af deres forældre? Jeg læste forleden i avisen, at denne udvikling (eller afvikling!…) kan ses i højere grad i Skandinavien, som da jeg kom hertil havde som tradition, at de unge løsrev sig fra forældrene betydelig tidligere end i Sydeuropa, hvor man er tilbøjelig til at bo hos forældrene til forfærdelig sent. Dette ses eksempelvis, når de voksne børn (mellem 20 og 30 år) er jobsøgende, og de velmenende, overbeskyttende forældre (også kaldet “helikopter-forældre”, da de til enhver tid er ovenpå børnenes situation) ringer til virksomhederne for dem – hvilket må efterlade et temmelig dårligt indtryk...
... medmindre cheferne også er unge og ligeså afhængige af deres forældre som de potentielle ansatte. Hello?!!!...

Hobbyer
Det er længe siden jeg sidst har refereret anderledes hobbyer, og det er ikke fordi der er mangel på dem; for mens der er dem, som vælger mere traditionelle fritidsinteresser som hækling eller badminton, indleder andre sig på mere radikale sports og usædvanlige fritidsinteresser. Som det er tilfældet med Tao Xiangli, en 34-årig mand fra Beijing, som for nylig blev færdig med at bygge en 7 meter lang, 1,6 ton tung ubåd lavet af jerntønder og temmelig veludstyret med elektriske motorer, manometer til trykmåling, fjernsyn, periskop, you name it. Det tog ham et år at bygge den, og den kan klare at dykke ned til 10 meter, hvilket ikke er dårligt for en hjemmelavet ubåd…
… men jeg ville i hvert fald ikke turde sætte fod i den :-S
(fotos: Reuters)

Kun 30 minutter
Det er virkelig længe siden, jeg holdt op med at spille Tetris, idet jeg på et tidspunkt blev så afhængig, at jeg så faldende brikker endda når jeg ikke var i gang med at spille. Men måske var det en god idé at genoptage spillet, da det siges, at det er glimrende for at styrke hjernen; dette ifølge et nyt forskningsprojekt gennemført i USA ved The Mind Research Network, som viste, at mindst en halv time Tetris om dagen forbedrede de sproglige og analytiske evner, øgede hjerneaktiviteten generelt og optimerede sanserne og den motoriske koordinering hos de 26 kvindelige teenagere, de fulgte gennem 3 måneder – hvilket endda kan ses på en scanning (på billedet), hvor de røde områder repræsenterer en øget tykkelse af hjernebarken og de blå områder en øget effektivitet i hjernefunktion i begge hemisfærer takket være den daglige øvelse med Tetris.
(foto nedenfor: J. Haier et al, BMC Research Notes 2009)

Kommunalmagt
Uanset hvor meget de reformerer og demokratiserer, så vil Rusland altid være noget for sig. Forleden læste jeg eksempelvis at borgmesteren i Moskva, Yuri Luzhkov, har nedlagt forbud mod sne I sin by. Jeg tænkte straks: “Hvafornoe??? Fyren må tænke, vi stadig er i sovjettiden, hvor man kunne fremkomme med latterlige forbud, ikke?” Men det er tilsyneladende kun et spørgsmål om den rette teknologi: i Moskva bruger man allerede temmelig avanceret teknologi til at sprede skyerne og trække dem væk fra byen i feriesæsonen, og nu ser det ud til, at man vil gøre det samme om vinteren, hvilket Luzhkov påstår skulle være billigere end snerydning af fortove og gader.
De forstæder, som fremover får al sneen – for den kan vel ikke undgå at falde et eller andet sted – hopper ikke ligefrem af glæde…

M&Ms
Måske synes overskriften ikke ligefrem at antyde det, men vi taler videre om helse. For jeg læste forleden, at de blå M&Ms er fantastiske i forhold til rygskader. Det er sandt: ifølge forskerne fra University of Rochester Medical Center kan en indsprøjtning med stoffet Brilliant Blue, som jo giver M&Ms den blå farve, i laboratoriemus med alvorlige rygskader, der medfører lammelser, få dem til at gå igen. Men da alt, der involverer kemiske stoffer altid har bivirkninger, er det eneste men ved denne behandling, at musene blev blå.
…
En lille pris at betale for at genvinde førligheden? ;-)

Ned med kalorierne!
Og hvis stress ikke er gode venner med vægten og helbredet generelt, synes et moderat indtag af kalorier at bibringe uendelige fordele for helbredet og livslængden. Det konkluderede en gruppe forskere fra universitetet i Wisconsin-Madison i USA efter at have fulgt 76 rhesusaber i 20 år; aberne havde fået enten almindelig kost eller en mere kaloriefattig kost, og det blev observeret, at sidstnævnte efter 20 år så yngre ud, levede længere og havde færre aldersrelaterede sygdomme (sukkersyge, hjerte-kar problemer, hjernesvind, osv.).
…
Så: og med dette har jeg spist min sidste pomme fritte :-)
(og nu at vi er i gang prøv lige at gætte, hvilken af aberne, der havde en mere restriktiv diæt… se bare den hud, det sporty udsende.)

Ubetalte regninger
Det overrasker nok ikke nogen, at det stresser at have ubetalte regninger. Mere overraskende er måske, at det derudover, i hvert fald ifølge en amerikansk undersøgelse, bidrager til, at man tager på i vægt – især hvis man er kvinde; fordi mens mænd generelt mest stresser over mangel på beslutningsmagt og på muligheder for forfremmelse og udvikling på arbejdspladsen, så synes kvinder at have mest tendens til at stresse over familieproblemer, et liv der begrænser deres udfoldelsesmuligheder – og økonomiske problemer. Og når man er stresset har man nemmere ved at udvikle mindre sunde spisevaner.

Så: pas på med at købe på afdrag.

Jeg tager med! Jeg tager med! Yeeeeeeeeees!
Det er en stor dag i dag Portugals landshold er i København for at spille VM kvalifikationskamp mod Danmark. Og jeg har billetter!!!!! :-D Jeg skal ind og se vore drenge – en af vore drenge i særdeleshed, he he he… ;-D – sammen med min bedre halvdel og nogle venner og (mine danske venner må tilgive mig, men) jeg ser helst de slår danskerne overlegent.
Portugal! Portugal! Cristiano! Det bliver et brag af en fest!

Sammenligningstrangen
Vi har tidligere talt om, hvad der gør os i godt humør, eksempelvis at tænke på de gode ting i livet. Men forleden læste jeg, at endnu mere effektivt er at sætte pris på de dårlige ting – som sker overfor andre!… En ny hollandsk undersøgelse gennemført af psykolog Frenk van Harreveld ved Universiteit van Amsterdam viste, at man bliver mere tilfreds, hvis man har hørt, at en anden klarede sig ringere end en selv, fx fik en dårligere karakter end en selv. Dette fordi vi altid har med at sammenligne os med andre.
En gruppe studerende deltog i en test og de fik hver især at vide, de havde klaret sig dårligt i testen, hvilket gav anledning til frustration og skuffelse over sig selv. Efterfølgende blev de delt i to grupper: i den ene blev de præsenteret for gruppens resultater, som angiveligt var i det ene tilfælde dårligere og i det andet bedre end deres. Og mens dem i den første gruppe blev i bedre humør, røg humøret hos dem i den anden gruppe helt i kuldkælderen.
Mennesker altså!…

Google Earth
Jeg ved ikke, om I kender Google Earth, det program der giver mulighed for virtuelle besøg hvor som helst i verden via satellitbilleder. Det var i forvejen fascinerende. Men det er blevet det desto mere efter nogen for nylig påstod at have set det legendariske Loch Ness uhyre, Nessie for vennerne, på et af satellitbillederne af søen af samme navn, for at være præcis ved koordinaterne 57º12’51.98”N og 4º34’14.29”V. Hvilket gjorde uhyrets fans ellevilde – og ikke kun: Adrian Shine, en forsker knyttet til The Loch Ness Project, og som har specialiseret sig udelukkende i forskningen omkring Loch Ness uhyret (!) blev helt glad selv.
…
Nøj: lige om lidt er der en eller anden, der kommer og påstår, at det er blevet bevist uden grund til tvivl at den Afskyelige Snemand også findes og er i strålende form…

(foto: Google Earth)

At tælle gårsdagens velsignelser
Søgen efter lykken, efter det som gør os tilfredse er endnu et af de universelle temaer, der har optaget mennesker til alle tider. Man siger for eksempel, at penge ikke bringer lykke – så vidt så godt (selvom den vel heller ikke kan skade, he he he ;-D); men hvilke faktorer er mon mere eller mindre essentielle for at vi føler os tilpas? Gengældt kærlighed? Accept? Følelsen af at høre til, at være del af en gruppe, af et samfund? At kunne disponer over sin tid på en måde, der virker meningsfyldt for en selv?...… Næ: at tænke på, hvad der gik godt eller var tilfredsstillende i går er tilsyneladende nøglen til lykken, i hvert fald ifølge The Science of Happiness, en ny britisk onlineundersøgelse ledet af professor Richard Wiseman fra Hertfordshire University, som inkluderede 26.000 adspurgte. At gøre en bevist anstrengelse for at mindes noget godt, uanset hvor petitesseagtigt det kan forekomme, som er sket dagen forinden ser ud til at øge lykkefølelsen med 5 %!Nå, lad mig nu se: jeg har en fantastisk mand, som forkæler mig hele tiden, fænomenale venner, et godt helbred, jeg elsker mit hjem, min altan, mit job… ja, ja, ja, det virker! :-D

Og der blev mørke

EU, som har med at blande i alle ting, som ikke vedkommer dem har nu vedtaget en lov der fra i dag forbyder salget af almindelige glødpærer. Næste gang I skal skifte en pære, bliver I nødt til at vælge en sparepære, der angiveligt er fantastisk for miljøet, og som angiveligt er på 60W men slet ikke lyser tilstrækkeligt op :-P Jeg har hørt øjenlæger fraråde, at man læser ved disse pærer som minder om stofrør. Og nu er det kommet frem, at de ikke fungerer sammen med en lysdæmper og i værste fald kan forårsage kortslutninger og ildebrande, hvis de lægges til en lampe med lysdæmperfunktion.
…
Hmmm… ildebrande kan heller ikke være så gavnlige for miljøet…