Parlamentsvalg
Weekenden blev markeret ved parlamentsvalg såvel i Tyskland som i Portugal. Fælles for begge valg var, at stort set alt blev ved det gamle – i hvert fald hvad statsministre og deslige angår – hvilket nok ikke er så ringe. Men jeg må imidlertid indrømme, at det bekymrer mig, at et så ungt demokrati som det portugisiske, som blev fri for en diktatur for blot 35 år siden, havde så mange sofavælgere – omtrent 40 %. Jf. hvad jeg har fået fortalt var det i protest mod reformer, som har forringet de offentlig ansattes vilkår; jeg kender ikke forholdene i detaljer, men når jeg tænker på de lande, som stadig må tolerere diktatur, og hvor befolkningen ikke har ret til en stemme og til frit at vælge deres ledere, kan jeg ikke lade være med at blive ked af, hvad der skete i Portugal i weekenden, hvor så mange valgte at melde sig ud og give køb på denne ret – mere end det: denne borgerlige pligt til at deltage aktivt i de politiske processer, der trods alt præger og styrer det samfund, de lever i…

… hvis politikerne har fejlet, er der grund til at blive vred og skuffet, men for mig at se er det ikke muligt at skabe en positiv forandring uden personligt engagement.