onsdag, september 02, 2009

At tælle gårsdagens velsignelser
Søgen efter lykken, efter det som gør os tilfredse er endnu et af de universelle temaer, der har optaget mennesker til alle tider. Man siger for eksempel, at penge ikke bringer lykke – så vidt så godt (selvom den vel heller ikke kan skade, he he he ;-D); men hvilke faktorer er mon mere eller mindre essentielle for at vi føler os tilpas? Gengældt kærlighed? Accept? Følelsen af at høre til, at være del af en gruppe, af et samfund? At kunne disponer over sin tid på en måde, der virker meningsfyldt for en selv?...… Næ: at tænke på, hvad der gik godt eller var tilfredsstillende i går er tilsyneladende nøglen til lykken, i hvert fald ifølge The Science of Happiness, en ny britisk onlineundersøgelse ledet af professor Richard Wiseman fra Hertfordshire University, som inkluderede 26.000 adspurgte. At gøre en bevist anstrengelse for at mindes noget godt, uanset hvor petitesseagtigt det kan forekomme, som er sket dagen forinden ser ud til at øge lykkefølelsen med 5 %!Nå, lad mig nu se: jeg har en fantastisk mand, som forkæler mig hele tiden, fænomenale venner, et godt helbred, jeg elsker mit hjem, min altan, mit job… ja, ja, ja, det virker! :-D