Skovbrande
Med sommeren næsten over os, venter desværre skovbrandsæsonen i Portugal, den årlige forbandelse, der har plaget os i over fire årtier. Jeg håber dog, at det lokale DMI og lignende organisationer ikke straks begynder at slynge vrøvl ud, hvor de nævner klimaforandringer som årsag og fejlagtigt kalder dem "naturbrande", når alle ved, at de er alt andet end naturlige: for blot et par dage siden var der nyheder om, at mere end 7.600 hektar allerede var brændt ned frem til den 15. april (næsten dobbelt så meget som på samme tidspunkt i 2025), og at GNR (Den Nationale Republikanske Garde) allerede havde arresteret 59 personer alene i år – og det var vi kun lige i midten af ​​april! – hvoraf 57 blev anklaget for at have startet brande ved uagtsomhed, hovedsageligt i Vila Real, Braga, Leiria (der forsvinder fyrreskoven i sin tid plantet af Kong Dinis!...) og Viseu. I dette tilfælde betyder "uagtsomhed" at starte markafbrændinger uden at følge de nødvendige retningslinjer, hvilket naturligvis endte med at komme ud af kontrol. Og hvem ved, hvor mange brande, der angiveligt er forårsaget af uagtsomhed, faktisk er kriminelle handlinger, nogle få startet af virkelig psykisk syge mennesker med en pyroman-tendenser, en anden håndfuld ud af hævn mellem naboer og pga. uagtsomme rygere, og langt de fleste, som bekendt, af økonomiske årsager, ligesom dem, der vil finde sted, så længe der stadig er skov tilbage at brænde...
Vil de virkelig løse problemet og slutte med skovbrande? Udover obligatorisk rydning af skovene, bør de afskaffe forsikringerne for dette område og ikke løslade disse mennesker, der i øjeblikket er anholdt; låse dem inde i en celle og smid nøglen væk. Så vil I se en mirakelkur.

25. april
I dag er det den eneste ægte nationaldag, Portugal har, og den eneste dag, jeg føler mig mere patriotisk – undtagen under vores landsholds kampe i de sidste faser af store konkurrencer, naturligvis – held og lykke ved VM! 😊 Selv langt fra mit hjemland kan jeg ikke lade være med at blive rørt, når jeg husker mænds og kvinders ofre og kamp for at opnå ytringsfrihed og uigenkaldelige rettigheder for alle borgere.
Uanset hvad vi beklager os over angående landets nuværende tilstand på forskellige niveauer, er det, der virkelig ikke er værd at lytte til, billig nostalgi om andre tider, hvor selv tanken ikke var fri, og alt blev censureret af en elite uden mandat fra folket til at gøre det.
De, der ligesom mig voksede op med denne forfatningsmæssigt garanterede ret, glemmer måske vigtigheden og den uovertrufne værdi af det, vi fejrer på denne dag. Men vi kan og må ikke glemme, og ved at fejre den holder vi bevidstheden i live om, at det, der er vundet, let kan gå tabt, hvis grupper af mennesker uden mandat til at gøre det, griber retten til at diktere, hvad vi skal tænke, sige og gøre. Her er denne dags hymne.
Længe leve demokratiet! Længe leve friheden! Glædelig 25. april!

Mere balance
En anden ting, der, ud fra hvad jeg har læst, hjælper med at opretholde mental balance og endda behandle psykiske lidelser, er at føre dagbog, det at spore humør- og adfærdsændringer og organisere tanker.
Fra en person, der har ført dagbog i langt over 36-37 år, tror jeg, det er sandt 😊

Os negativos
Há pessoas tremendamente negativas, que a cada passo e a cada curva parecem ter acesso a uma fonte inesgotável de negatividade e espírito derrotista. Se uma pessoa se deixa absorver nessa espiral negativa, acaba por ficar contaminada com receios e pessimismos nada construtivos e fica em baixo. Como lidar com elas para o prevenir? Eu tenho várias estratégias: por exemplo deixar a conversa negativa passar-me ao lado sem comentários. Ou, se estou com mais energia ou acho que leva a algum lado, tentar refutar os ciclos negativos com outros aspectos menos negativos da situação. É que não há motivo para este pessimismo incessante, o mundo não é tão sombrio assim. E controlar o fluxo interminável de más notícias através dos meios de comunicação social, que só têm isso para vender, também ajuda a manter o equilíbrio mental, claro.

Det blev mit lod
Jeg har normalt ikke meget held i spil; jeg har vundet et og andet – en flybillet, koncertbilletter med rejse og indkvartering, pænt, men intet ud af denne verden. Som det for eksempel ville være et kostbart maleri, som det en franskmand vandt for et par dage siden i en lodtrækning ved den legendariske velgørenhedslodtrækning "1 Picasso for €100": han betalte €100 for lodsedlen, ligesom 120.000 andre deltagere, og vandt Tête de Femme, et portræt af Picasso til en værdi af en million euro, og hvor 11 millioner euro fra salget af lodsedler vil gå til forskning i Alzheimers sygdom (den sidste million dækker omkostningerne ved kunstværket til det galleri, der donerede det). I tidligere udgaver gik overskuddet til andre lige så værdige sociale solidaritetsformål såsom sanitetsprojekter i skoler og landsbyer i Cameroun, Madagaskar og Marokko.

Ode til mælkebøtten

Mælkebøtten er en helt

Ingen modgang kan stoppe den

Uanset om det regner kraftigt eller solen skinner Stærkt, klager den ikke

Hvis jorden er dårlig, vokser den alligevel

Hvis der er en revne i belægningsstenene, er den der

Selv den vilde vind hjælper den med at sprede frø og udvide sit territorium

Nogle spiser den i salater og drikker den i te, og den tjener også som græs for kvæg; selv derved viser den sin alsidighed

Må menneskeheden lære af mælkebøtten.

(tekst og billede: vida de praia)

Flere kunstværker
Og apropos kunstværker, se lige denne kage - en cheesecake med hindbær og frisk mynte. Og det ser ud som om nogen ikke kunne modstå den og allerede har spist et stykke... og det var ikke mig 😁