Månebaser
Så vidt jeg forstår, er der efter den nylige månemission allerede snak om at etablere to månebaser, hvor der i øjeblikket ikke er nogen. Ian Crawford, en britisk forsker, måneudforskningsekspert og fornuftens stemme, sagde for et par dage siden, at der ikke var behov for to månebaser (hvor der, jeg gentager, ikke er nogen i øjeblikket), men kun én, efter samme samarbejdsmodel som den internationale rumstation.
Jeg vil sige, at der ikke er behov for nogen (hvor der, jeg gentager atter, ikke er nogen i dag...) 😉

Mangel på ambition
Jeg var så begejstret for man i Portugal endelig at kunne returnere genanvendelig plast- og metalemballage for at få pengene tilbage, det såkaldte Volta-pantsystem, jeg kaldte det endda en revolution, og i sidste ende ser det ud til, at systemet knap nok er startet, og målene er allerede blevet reduceret med næsten det halve: målet var 70% emballagereturnering, og de skabte tilsyneladende kun kapacitet til 40% i 2026. Hvor er incitamentet til at vænne folk til at aflevere emballagen der i stedet for at smide den ud i naturen? Uden noget til gengæld kommer vi desværre ingen vegne ☹
(på billedet Leonardo Mathias, præsident for SDR Portugal, den administrerende enhed for pant- og refusionssystemet for dem, der kan indgive en klage)

Duh?!...
Det er ikke ualmindeligt, at der kommer tåbelige love og forslag fra Europa-Parlamentet. Det seneste forsøgte at bekæmpe overturisme i nogle regioner ved at fremme turisme i andre med mindre turisttilstrømning. Hvad MEP'erne må have glemt, er, at der er mange regioner, der ikke ønsker turisme der, men helst vil lades være i fred. Og at når man promoverer noget, er tendensen ikke, at tingene udvikler sig fredeligt, men at tilstrømningen stiger, indtil den når et punkt med vanstyre, som vi ser i Lissabon, Barcelona, ​​Rom, Venedig osv. osv.
Hvis Europa-Parlamentet virkelig ønskede at bekæmpe overturisme, ville det for eksempel tage alvorlige foranstaltninger mod lokale overnatningsmuligheder eller modvirke så meget turisme; det ville ikke promovere noget. Om det giver nogen mening...?

Nostalgi
Når vi går fra motion til mere stillesiddende, har jeg fremragende nyheder til dem, der ligesom mig voksede op med 80'er-tv og savner serier som "Blomsterbørns børn", "Crime, She Wrote", "ALF" og "Knight Rider", bor i Portugal og har kabel-tv: VinTV (Vintage TV) havde premiere i går og viser disse serier og mange flere, der sjældent eller aldrig findes på andre platforme. Så vidt jeg ved, har man brug for et NOS-abonnement, og denne perle af en kanal findes på kanal 94.
Jeg har desværre ikke selv adgang men ville have flere forslag til programplanen.

Motion
Jeg gik allerede en lang tur en gang om ugen, og på arbejdet går jeg op og ned ad trapper og frem og tilbage, men heldigvis har jeg på det seneste forsøgt at bevæge mig endnu mere. For ud fra hvad jeg har læst, kan motion potentielt reducere risikoen for at udvikle Alzheimers. Og forskerne har måske endda fundet ud af hvordan: ifølge en undersøgelse offentliggjort forrige måned i tidsskriftet Cell kan fysisk træning styrke en utæt blod-hjerne-barriere, hvilket igen kan forbedre hjernens sundhed og potentielt bekæmpe demens.
Jeg er mere eller mindre ligeglad med hvorfor. Lad os komme i gang! 😊

Nå, så ikke alligevel…
For nylig spredte adskillige medier nyheden om, at landskildpadden Jonathan, verdens landdyr med sine 193 år (hvilket er et estimat: dens første billede blev taget i 1882, ved ankomsten til øen St. Helena), var død, og at nyheden var blevet offentliggjort af hans passer og dyrlæge, Joe Collins. Faktisk er den ikke død, og da Joe Collins opdagede ”nyheden”, trådte han frem og benægtede (mis)informationen, som, selvom den kom ud den 1. april, ikke var en harmløs spøg: det blev nemlig opdaget, at "nyheden" var kommet fra en bedrager, der forsøgte at indsamle kryptovalutadonationer. Svindler! Heldigvis kommer alt, der gøres i skyggerne, før eller siden frem i lyset og afsløres.
(a foto de Jonathan e o seu "bolo de aniversário" em 2022, Guinness Worl Records/ Twitter)

Bånd
Hvis jeg var vokset op et sted med et kæmpe platantræ eller egetræ, der havde givet mig sommerskygge og ly for vinterregnen, som jeg havde klatret op i osv., ville jeg måske føle, at det var et særligt træ, og ville være ked af det, hvis det blev fældet, fordi jeg har så mange minder investeret i det. Det ville dog være en overdrivelse at sige, at træet var min ven. Men jeg læste for et par dage siden, at nogle mennesker tror, ​​det er muligt at blive venner med træer eller andre planter, ligesom med kæledyr. Hvordan kan man skabe følelsesmæssige bånd uden interaktion? Kun hvis det er en af ​​de "venner", der aldrig svarer på dine sms'er, ikke ringer tilbage og fuldstændig ignorerer dig 😊