søndag, marts 06, 2022

Evner

Og apropos intelligens og mentale evner, der tales meget om, at de går ned med alderen fra en vis alder. Men åbenbart forbliver de ret høje i hvert fald til 60-års alderen, i hvert fald hvad angår mental hastighed. Det var hvad en gruppe forskere konkluderede i en artikel fornylig offentliggjort i magasinet Nature Human Behavior. Det er rigtigt, at middelreaktionstiden begynder at stige fra man er 20 (!), men den tid det i sig selv tager at træffe en beslutning eller give det korrekte svar øges ikke væsentligt frem til 60-års alderen. Det der sker er, at vi med årene får flere og flere informationer, vi skal bearbejde og sortere, hvilket i sig selv sagtner processen en smule; hvis det var på impuls ville alle kunne gøre det hurtigt 😊