onsdag, januar 29, 2020


Smukke folk spiser grim frugt
Jeg elsker ethvert initiativ som bekæmper madspild. Sammenslutningen Fruta Feia (red.:”Grim Frugt”) i Portugal, samarbejder med 235 landmænd og er et glimrende eksempel. De sidste 6 år har de bidraget til at en tredjedel, eller to tusind tons frugt og grønt undgår at havne i skraldespanden blot på baggrund af deres udseende, som ikke lige passer i farve og størrelse i forhold til det nødvendige for at kunne blive solgt i supermarkederne og derfor blev smidt ud. Det skaber jobs og forsyner et hav af mennesker, som får kurve i Lissabon, Porto, Coimbra og Braga. For 3,5€ køber de 3-4 kg. 4-7 slags frugt og grønt, som varierer med årstiden.