Protest
Dem der ikke er særlig påvirket af sygdomme eller handicaps tænker måske ikke på de vanskeligheder dem der lider under dem har alle vegne: hvordan kan en kørestolsbruger komme op på en 5. sal uden elevator? Hvordan kan en døv følge med i nyhederne i radioen og på tv? Osv., osv. De blinde er ingen undtagelse, og jf. hvad jeg har læst blev Stevie Wonder temmelig knotten forleden, da copyrightreglerne forhindrer mange bøger i at blive publiceret som lydbøger, hvorved de blinde nægtes adgang til disse værker. Og han truer FN : hvis ikke de bidrager til at gøre tingene nemmere, vil han skrive en fæl sang om organisationen.
…

A la: ♫♫♫♫ «I just called to say I hate you. I just called coz the UN bars the blind from art. I just called to say I hate you, and I mean it from the bottom of my heart…» ♫♫♫♫, måske…? :-D

Ædedolk
Jeg kan til gengæld godt li’ burritoer, de mexicanske madpandekager med kød- og chilifyld. Men jeg spise mig mæt i én, så jeg ville ikke være i stand til at slå nogen rekord. Den amerikanske grovæder Joey Chestnut, af åbenlyse årsager også kendt som Kæben, formåede for nylig at slå sin egen rekord på 33 burritoer på engang og nåede op på 47 på kun 10 minutter. Jeg ved ikke, om det lykkedes ham at komme i Guinness, men med denne dåd vandt han 10.000 kr... og en megamavepinde…? X-P

Hvorfooor?
En anden ting, jeg heller ikke er fan af er hunde (og de dedikerede hundeejere, der kommer denne vej forbi må meget undskylde mig...); fordi de er ildelugtende men især fordi de er så afhængige. Jeg foretrækker kattenes iboende selvstændige udstråling, deres autonome karisma. Nå, men hunde kan godt se søde ud, og der er flotte racer som de Belgiske Hyrdehunde og Golden Retrievers. Og der er andre racer som ser mere fjollede ud som Puddelhunde, som i sig selv ser… øøø… fimsede ud, som bliver værre endda, når visse ejere kommer på at klippe dem på underlige måder. Som det er tilfældet fx i Kina o USA, hvor visse puddelejere jf. hvad jeg har læst giver fantasien friløb og får dem til at lign andre dyr: kameler, påfugle, pandaer (som på billedet ovenover) – eller Jack Sparrow (fotoet nedenunder) og andre Hollywoodfigurer.
…
Men hvorfooor? ‘ stakkels kræer :-P

Gode nyheder!
Desværre er det at læse avis som regel en traurig fritidsbeskæftigelse med alle de dårlige nyheder, de offentliggør. Hvis en avis var et billede af virkeligheden, ville denne verden have det temmelig elendigt. Og denne kontingens mellem nyhed og dårlig nyhed bevirker, at jeg ikke er den store fan af aviser og holder mig orienteret på et absolut minimum – Metro eller Urban er mig nok.
Der var imidlertid en god nyhed i en af dem forleden, hvilket overraskede og glædede mig enormt: ifølge em ny rapport fra UNICEF, FNs Børnefonde, falder børnedødeligheden mere og mere på verdensplan. Jeg har ikke lyst til at referere statistikkerne, for efter min mening hvis et barn ikke overlever, fordi han eller hun bliver født og bor under prekære vilkår, som nemt kunne ændres, hvis der var en vilje til det blandt dem, der har mest både i og udenfor det pågældende land, er det en uacceptabel skandale; men for at I får en idé om størrelsesordenen refererer jeg blot, at børnedødeligheden er faldet med en tredjedel gennem de seneste to årtier. En god nyhed.

Men den dårlige nyhed er, at FN ikke har tiltro til, at det frem til 2015 er muligt som de havde sat sig for at mindske børnedødeligheden med endnu en tredjedel, hvilket jeg finder meget svært ved at tro og endnu sværere at acceptere :-S

Idioti
Og mens jeg går og bekymrer mig for helbredet, er der andre der tilsyneladende andre, som virker så frygtløse – eller idioter, afhængig måske af perspektivet… - som risikerer hvad som helst. Jeg læste for eksempel forleden om den nyeste tendens blandt unge turister på Ibiza og Mallorca, navnlig at hoppe fra balkonerne eller tagene ned i poolen, mens man er plakatfuld eller “skæv”, mens nogen filmer faldet for senere at sætte det ud på YouTube. “Fænomenet” kaldes “balconing” (fra “balcon”) og består, ikke overraskende primært blandt de tyske og engelske gæster, selvom det allerede har kostet 30 kvæstede og 4 døde.
…

???

1 år
Jeg gør imidlertid en undtagelse i dag i forhold til det, jeg sagde om at undgå kontakten med andre for at komme med til min nieces fødselsdagsfest (ok, teknisk er hun min mands niece, men for mig gør det ingen forskel: hun er alligevel en stor skat ;-D); utrolig som det end forekommer mig bliver hun snart 1 år.

Tillykke, E.! Og tillykke til forældrene! :-)

Aaa-a-tsju!
Og med efteråret starter sæsonen for forkølelser og jeg begynder af samme årsag at undgå mere kontakten med masserne, at vaske hænderne endnu mere, osv., for at undgå at blive smittet. Udover disse foranstaltninger er det jf. hvad jeg har læst altafgørende at undgå stress, idet stress ifølge eksperterne øger risikoen for at blive forkølet som følge af stressens nedbrydning af immunforsvaret.
…
Endnu en grund til at det kunne være en glimrende idé at gå i hi!… ;-)

Efterår
Officielt starter efteråret i dag. Men i praksis er efteråret strtet for længst på disse kanter: siden august har vi set de helt store, store regnskyl grænsende til skybrud; temperaturerne inviterer til jakker og halstørklædder, som jeg forsøger at undgå så længe som muligt; det er mørkt om morgen, når man skal stå op, og at putte sig lidt under dynen er derfor lidt mere tiltalende (øj, tænk, hvis mennesker også fik mulighed for at gå i hi, i hvert fald delvis, he he he); og det grønne på træerne afløses i tiltagende grad af varmere farver (hvilket er det eneste varmepunkt på årstiden). På den anden side nyder jeg de varme drikke, middagene i stearinlysetsskær og andre hyggeting desto mere.
Godt efterår!
(fotos: vida de praia)

Duh?!
Jeg ved godt at de bedste skuespillere lever sig ind i den rolle, de spiller for øjeblikket, og at de på et eller andet tidspunkt gør det så meget, at de glemmer, de ikke er den person; men det må da være grænser, eller…? Forleden læste jeg, at Ben Affleck fik ballade af de store: i øjeblik optager han en film, hvor han spiller en bankrøver (så vidt så godt), og angiveligt glemte han, han bar en skeletmaske foran ansigtet (som på billedet til højre) og er maskingevær i hænderne (ditto) og gik ind i en bank for at hæve penge i den mundering… til generel panik af de øvrige tilstedeværende.
…

Han glemte det?… Han glemte det hvordan???… Duh?!

Personaliseret kontor
I vores individualistiske tidsalder, hvor vi samtidig tilbringer en stor del af dagen på arbejdet, er den nye trend efter sigende at personalisere kontoret mere og mere – med andre ord: at tage sine særheder og livsstil med. Hvis man er fascineret af Japan, hvad med at dekorere arbejdspladsen med papir vægge, sivmåtter og den slags? Hvis man har grønne fingre, hvorfor ikke skabe et miljø som på et minidrivhus? Der er dem, der allerede tager kæledyrene på jobbet, osv.

Jeg finder mange stile og interesser sjove, men jeg håber bare ingen af mine kollegaer har forkærlighed for underlige reptiler og edderkopper…

Virtuel bar
Hvorfor gå man på bar? Det enkle svar: for at få noget at drikke. Det mere komplekse svar: for at lære nye mennesker at kende, danne bånd, og hvem ved finde en ny partner. At lære nye mennesker at kende er ikke nødvendigvis så vanskeligt; at finde en kæreste er straks sværere. Og det var med henblik på at give en hjælpende hånd, at Europas ukronede konge indenfor datingsites, franskmanden Marc Simoncini i 2002 åbnede sitet Meetic, som er en slags virtuel bar. Hvor man kan vælge mellem 100.000 europæere at tale med. “Nå men i dag har jeg lyst til at tale med italienere”. Klik – og få øjeblikke senere er man i kontakt udelukkende med italienere. Eller “Jeg kunne tænke mig at blive kæreste med en blondine”. Klik – og alle blondinerne dukker op på skærmen.
Som ved alt virtuelt er der den risiko, at italieneren alligevel nok ikke er 1,80 høj og blondinen ikke er ægte blondine. Men ifølge sitets skaber er Meetic med dets over 300.000 brugere og som så verdens andenstørste datingsite kun overgået af Match.com ansvarlig for kun i Frankrig at 1,2 millioner par har fundet sammen og er derfor tilsyneladende en succes.

Dating-coach
Efter det store virtuelle datingmarked at dømme er intet enkelt mere, heller ikke kærligheden. Det er flere dating sites, som I ved, og forleden læste jeg om det nyeste nye: dating coaches! Et slags kursus i dating med en personlig træner tilbydes af firmaet LoveConcern. De foreslår at hjælpe deres klienter med at lære af hvad der gik galt på den seneste date og at udvikle mere effektive strategier. Og de giver dem ideer til blind dates, I ved, dér hvor de ikke på forhånd kender den, de skal ud med: cykelture, ture til museer, skattejagter i byens parker (?), vær-grim dates, hvor hver især kommer så kikset klædt som muligt (???), osv.
…

Det kommer nok til at virke… NOT!

Elementerne

Dem som ikke lever tæt på den vildeste og mest utæmmede natur glemmer heldigvis dens styrke, som ind i mellem når katastrofale højder. Men ind i mellem sker der noget, som gør det vanskeligt at negligere dette faktum. Som forleden i Ungarn, hvor der var en voldsom storm i retning af en orkan, som endda løftede tage. Den 57-årige Agnes Tamas fandt ly i kælderen indtil stormen var overstået. Og til hendes store overraskelse så hun fra kælder vinduet ikke kun flyvende teglsten men til og med hundehuset med hunden indeni og det hele. Den blev båret 32 km væk. Og da de fandt hunden var den temmelig forkommen om end i live. Derefter kom den til at hedde “Lucky” (red.: heldig) af åbenlyse grunde ;-D

(på billedet: Lucky)

Gaga aha…
Alle ved hvem Lady Gaga er, den ekstravagante popsangerinde, som for nylig vandt flere MTV-Awards, ikke sandt? Hun har et par gode sange men ellers er jeg ikke så meget for hendes musik, og jeg synes der er lige lovlig meget ekstravagance på ét sted. Det må imidlertid være et kunstnernavn, skulle man tro. Og har I nogensinde overvejet, hvorfor hun lige præcis har valgt det…? Jeg er selvfølgelig ikke sikker, og jeg orkede ikke at undersøge det, men forleden var der en nyhed i avisen, som gav mig et fingerpeg om emnet: Lady Gaga nævnte at have den afdøde kunstner Andy Warhol som hendes mentor; ikke i den forstand, at hun lader sig inspirere af hans kunstværker men bogstaveligt!… Hun påstod, at Warhol kontrollerer hende fra Hinsides, og at hun lader alle sine beslutninger bero på fiktive samtaler med kunstneren.
…

Med andre ord: hun er “gaga” (altså: skør) ;-)

Grænser

Jeg ved godt at folk er forskellige og deres grænser ligeså, og jeg prøver på at være tolerant, men sommetider går jeg ud af mit gode skind: forleden havde jeg parkeret bilen på arbejdet og var på vej til den sti jeg tager hver morgen. Ca. 5 meter foran mig gik en mand, som var gået ad samme sti, som ikke ligefrem er øde. Da jeg gik lidt længere fandt jeg ham til min overraskelse stående med ryggen til i færd med at tisse – selvom det nærmeste toilet var 2 minutter derfra eller endnu tættere på, men det er ikke engang sagen; gør man sådan noget lige dér, potentielt i al offentlighed i højlys dag???

Nå, men i stedet for at konfrontere ham var min reaktion selvfølgelig mere krysteragtig: jeg lod som om jeg ikke så ham og gik videre med hastige skridt ;-D

(og det var selvfølgelig sin sag at illustrere dagens post, he he he :-D)

Man må jo øve sig
Har I nogensinde tænkt på. Hvordan kirurger lærer og øver sig i at dissekere og operere? Så vidt jeg ved starter de med at overvære andre kvalificere kirurgers operationer og øver sig på lig. Eller måske findes der efterhånden mere virtuelle typer træning, det ved jeg ikke. Men i mangel på lig kunne de måske gøre brug af dukker eller de mannequiner, de har i butikkerne, som det er tilfældet for dyrlægestuderende i hvert fald på det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, hvor de har et færdighedslaboratorium, hvor de øver de forskellige kirurgiske teknikker på plysdyr tilsat indre organer (balloner), testikler (træperler), osv. Derved vender de sig til de forskellige indgreb og procedurer uden at blive stresset eller nervøse for at begå fatale fejl.

God idé! ;-)

(fotos: Gregers Overvad)

Modepiercinger
Er det kun mig, eller har I også lagt mærke til en ny slags piercing især brugt af unge mænd, hvor de laver et stort hul i øret a la de piercinger, som pryder ørene hos eksempelvis Amazonas indianerne? Jeg tror øreringen (på billedet) hedder en “øretunnel”. Den største jeg har set var ca. 2 cm i diameter, men hvis det er ligesom i Amazonas øger man efterhånden hullets diameter, indtil den er næsten så stor som en desserttallerken (jeg sagde næsten!... ;-D)
Er der nogen der kender til denne bevægelse?
Og mon ikke disse mennesker som udsætter sig for denne og andre slags meget synlige kropsudsmykninger ønsker at finde et rigtigt job en dag…?

Sweet Cheeks
Jeg har i nogen tid udsat denne post, da jeg ikke rigtig vidste, hvoran jeg skulle komme ind på emnet. Men uden andet interessant at fortælle om besluttede jeg mig for at prøve i dag. Ok, I kender vel push-up bh’erne, som… hjælper med at holde tingene på plads så at sige…, ikke sandt? Nå, men så har firmaet Milk and Honey kommet på at designe jeans med samme effekt, de såkaldte Sweet Cheeks Fit System (overs.: system med lige mål til søde baller). Det er rigtigt: en slags push-up bh til ballerne indbygget i cowboybukser, som angiveligt gør numsen mere tiltrækkende og bekæmper tyngdekraften. Det kommer lige bh’erne i A- og B-skål (og muligvis også C- på et senere tidspunkt) afhængig af hofternes bredde og ballernes rundhed, og i størrelserne 36-42.

Så smukke baller er ikke længere forbeholdt JLo og Beyoncé ;-)

Private øjeblikke
Sommetider får jeg indtryk af, at der er mindre og mindre, som hører privatsfæren til: alt bliver offentliggjort i blogs (hoste hoste ;-D) og andre sociale medier, alt kommer i fjernsynet og er tema til dokumentar. Og grænserne flytter sig efterhånden. Forleden blev jeg chokeret, da jeg hørte, at en familie i Nordsjælland havde besluttet sig for at vise konens hjemmefødsel direkte på internettet.
Spørgsmål: hvad mon motiverer nogen til at vise fødselen af sit barn på den måde? Svar: angiveligt for at vise, at hjemmefødsler ikke er spor hippieagtige og forklare folk, hvordan det forløber… (?)
Spørgsmål: yeuch! Og er der virkelig nogen, som gerne vil se en fremmedes fødselsoplevelse? Svar: åbenbart, da hjemmesiden blev eftersigende totalt blokeret (!).

Tomatsalat
Nogen som tilsyneladende ikke er spor narcissistiske – i hvert fald hvad udseendet angår – er de folk, som hvert år i den sidste uge i august i landsbyen Buñol i Valencia-regionen i Spanien, mens “La Tomatina” står på bekriger hinanden med tomat. Det er en 65-årig tradition som ingen længere ved hvorfor opstod i 1945, som alt det der var sjovt blev forbudt af Franco i 1955 og vendte tilbage i 1975. Og 9.000 indbyggere og 50.000 turister ender med at være døbt i tomatpuré fra top til tå 150.000 tomater senere ;-)
(billederne taler for sig selv)

Narcissismen
Narcissisme er et begreb der beskriver det karaktertræk at have en overdreven følelse af selvagtelse, baseret på personens selvbillede eller ego. […] Kritik mod sådanne personer udløser naturligt nok følelsen af krænkelse meget tidligere end hos normalt udviklede personer (Wikipedia).

Ok, jeg indrømmer det: jeg er ret afhængig af Facebook og derfor bryder jeg mig slet ikke om, at den bliver kritiseret (ligesom jeg heller ikke bryder mig om andre ting jeg er særlig fan af så som Cristiano Ronaldo, bliver kritiseret). Og hver gang der kommer en artikel i avisen eller anden tidssskrift om denne eller hint ulempe ved Facebook kommer jeg straks på bagbenene og bliver defensiv. Som forleden da jeg i en artikel læste referencen til en undersøgelse fra University of Georgia, hvor Laura Buffardi, som er i gang med sin doktorgrad i psykologi og professor W. Keith Campbell konkluderede, at de mest narcissistiskanlagte personer var dem, der skrev meget i sektionen “om mig”, offentliggjorde de billederer, hvor de fremstod bedst muligt – og var konstant online på Facebook.
…
Løgn: jeg er konstant på Facebook og jeg er ikke… eller betragter i hvert fald ikke mig selv som nercissist! Og nu føler jeg mig krænket ;-)

Ufejlbarlig opskrift
I kender sikkert følgende scenarie: der står man i ligeså godt humør og der ankomer nogen, der fuldstændig forpester luften, fordi vedkommende fandt på at spise et eller andet med meget hvidløg i… X-P Nå, men problemet er forbi: ifølge de nyeste resultater fra videnskabelige undersøgelser er løsningen et glas mælk! Især før indtagelsen af hvidløg, men i værste fald efterfølgende.
Mælk som modgift mod dårlig ånde!… Hvem ville have sagt det…?

Fodboldkultur
Dem der som jeg ikke tager ind og ser fodbold har måske heller ikke lagt mærke til, at der er en særlig og veldefineret fodboldkultur blandt tilskuerne: fodboldtrøjerne, klapsalverne, koreografierne, slagsangene som ophøjer den valgte klub, osv. Og det er for at bevare denne kulturperle, at UEFA har forbudt de støjende vuvuzelaer under alle de Champions League og Europa League kampe.
…
Det er derfor de tog min vuvuzela fra mig, da jeg tog ind for at se Sporting forleden… det kunne de bare have sagt! Et “våben, tsk tsk :-/

Romantiske komedier
Dem der kender mig ved, at jeg er helt pjattet med romantiske komedier: Bridget Jones, Notting Hill, Love Actually, Pride and Prejudice – jeg sluger dem rå glædeligt og har ikke spor imod at gense dem gang på gang, og de har aldrig skadet mig. Derfor ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal tænke om en nyhed, jeg læste forleden, hvor man foreslog, at romantiske komedier kunne være skadelige for parforholdet – i hvert fald i Australien, hvor en undersøgelse med 1.000 deltagere afslørede, at hver fjerde får helt urealistiske forventninger til partneren efter at have set en romantisk komedie.
…
Mon dog…?

Gondolørinder
Og apropos det med mænd og kvinder læste jeg forleden, at ligestillingen også er ankommet til Venedig: efter et års træning er den 24-årige Giorgia Boscolo (på billedet), datteren af en gondolør, blevet den første kvindelige certificerede gondolør i et fag, der hidtil har været forbeholdt mænd – da det angiveligt kræver fysisk styrke – hvorved det lykkedes hende at leve sin drøm ud om at følge i farens fodspor.
Det tog dem kun 900 år at finde ud af, at det kræver mere styrke at føde et barn end at ro en båd…

Rødt
Man skal ikke tro på alt, man læser, men i forhold til dt her ved jeg altså ikke: jeg læste nemlig forleden, at det som imponerer kvinderne hos en mand ikke er chokolade, smykker eller roser men rødt tøj. Det fordi den røde farve angiveligt får mændene til at fremtræde mere attraktive og kraftfulde i kvindernes øjne. Det var hvad en gruppe forskere ved University of Rochester fandt ud af: de kvinder de interviewede mente, at mænd iklædt rødt tøj tjente mere i løn og havde højere status end fx mænd i blåt tøj.
…
Julemanden er ikke spor tiltrækkende… ;-D

Ladies’ night – oh what a night!... :-)
I går var vi ca. 15 portugisiske piger til middagen, og ca. 10 af os tog videre i byen for at feste. Eller rettere: det prøvede vi i hvert fald på, men det med at feste i København er ikke så enkelt endda. For det første er der rigtig mange steder, der lukker meget tidligt, så udbuddet er mere begrænset, end hvad man kunne ønske sig, og man får på fornemmelse, der kunne være flere fordele i at være under 25 og… minimalistisk klædt ;-) Og for det andet ender det med det beskedne udbud med at blive dyrt – bare for at komme ind et sted koster det 20-30 kr. uden drikkevarer o.l. – samtidig med at servicen er ringe, hvilket jeg bliver hidsig over: man venter så længe på at kunne bestille, at man til sidst er i tvivl om, hvorvidt man er blevet usynlig, visse tjenere bliver nærmest mopset, når de ikke kan undgå at servere dig, og andre tror de er omnipotente uden imidlertid at være i stand til at udøve indflydelse i retning af at skaffe dig adgang til de fine diskoteker alligevel ;-) Og dansegulvet er primært forbeholdt dem, der ikke har noget imod at træde på knuste glas, ølklistrende gulve og den slags.
Men hvad: det fabelagtige selskab gjorde bestemt det hele værd. Vi grinede, sang og dansede ad libitum og musikken var ikke dårlig, men lidt over kapitulerede jeg og kom hjem ca. kl. 4, ædru men hæs af at skråle så højt og med ondt i fødderne af at danse så meget. Tak for en sjov aften, piger. På gensyn :-)
(fotos: vida de praia)

Fredag aften
Fredag er min yndlings ugedag: weekenden er lige ved døren og virker uendelig, en følelse som ligner lidt den man har ved feriens begyndelse. Det er dagen hvor jeg tilbereder et hyggemåltid kun for mig og min bedre halvdel; men da han undtagelsesvis har et møde i aften, vil jeg så i stedet tage i byen med en gruppe søde herboende portugisiske piger – nogle af mine makkere til fodboldkampen i sidste uge. Vi skal ud at spise (kinesisk mad), få snakketøjet i gang og hvem ved, om vi tager videre og danser et eller andet sted? A ladies’ night! ;-)
God weekend!

Anti-stress
Jeg var for nylig på et kursus om stress, og hvis jeg troede, jeg vidste alt der var at vide om emnet, tog jeg fejl, da der er mere til stress end man tror. Blandt andet lærte jeg, at hvis et system er stresset, er man hverken dysreguleret eller i ubalance men faktisk alt for reguleret og i balance, og de reaktioner, vi kalder stress er konsekvensen af eller prisen for at blive ved med at opretholde ligevægt i en uendelighed overfor for store belastninger og krav ved brug af mekanismer, som blev skabt til at håndtere kortvarige stressende situationer; som ikke er spor skadelige for helbredet på kort sigt men bliver det, når man anvender dem vedvarende.
Men hvordan kan stress undgå at blive en permanent tilstand? Nå, ifølge eksperterne, hvis vi i hvert fald taler om arbejdsrelateret stress, er det ikke tilstrækkeligt at have et rimeligt antal opgaver; derudover er det nødvendigt at disse opgaver giver mening for den enkelte, hvilket jo hjælper en med at forblive motiveret. Og det er vigtigt som medarbejder at have en vis indflydelse på sine arbejdsbetingelser og de beslutninger, der træffes (“diktaturer” dur således ikke), og at der er en høj grad af forudsigelighed, hvor kommunikation spiller en stor rolle. Gode kollegaer er værdifulde i denne sammenhæng, da et godt arbejdsmiljø, støtte, samarbejde og en fællesskabsfølelse er altafgørende. Og anerkendelse fra kollegaer og ledere er heller ikke at forglemme. Så skal det nok gå :-)
…
Aaah: det er derfor jeg sjældent er stresset!… ;-)

Jubiiiiiiii!
Sik’en dejlig dag vi har i dag! Jeg får helt lyst til at synge. Endelig vender min mangeårige veninde fra arbejdet tilbage fra 1½ års orlov i dag. Jubiiiiiiii! :-D Selvom vi har set hinanden hver måned og sms’et ofte, hvor jeg har bare savnet at hende tæt ved hver dag!…