søndag, september 12, 2010

Private øjeblikke
Sommetider får jeg indtryk af, at der er mindre og mindre, som hører privatsfæren til: alt bliver offentliggjort i blogs (hoste hoste ;-D) og andre sociale medier, alt kommer i fjernsynet og er tema til dokumentar. Og grænserne flytter sig efterhånden. Forleden blev jeg chokeret, da jeg hørte, at en familie i Nordsjælland havde besluttet sig for at vise konens hjemmefødsel direkte på internettet.
Spørgsmål: hvad mon motiverer nogen til at vise fødselen af sit barn på den måde? Svar: angiveligt for at vise, at hjemmefødsler ikke er spor hippieagtige og forklare folk, hvordan det forløber… (?)

Spørgsmål: yeuch! Og er der virkelig nogen, som gerne vil se en fremmedes fødselsoplevelse? Svar: åbenbart, da hjemmesiden blev eftersigende totalt blokeret (!).