
En anden overraskelse – eller måske ikke: jeg læste forleden at et godt skænderi mellem ægtefæller har potentiale til at forlænge livet. Eller at at undertrykke retfærdig vrede i hvert fald fordobler risikoen for at dø i utide. I en undersøgelse gennem 17 år fra Michigan i USA deltog 192 par fordelt på 4 grupper: en hvor begge partnere gav udtryk for deres retfærdige vrede, en anden hvor kun manden gav udtryk for vrede, en tredje hvor det samme var tilfældet men kun for konen og en sidste hvor de begge undertrykte vreden. Og det viste sig, at den sidste gruppe tegnede sig for de fleste dødsfald, signifikant flere endda end i de andre grupper. Dette uafhængigt af faktorer som alder, rygevaner, vægt, blodtryk og hjertekarproblemer.
…