strandkurv
søndag, juni 30, 2013
Dårlig hårdag
Har I også dage, hvor håret ikke sidder som man vil have det, lige meget hvor mange produkter man bruger og hvor meget man børster? Måske er det bare mig… anyway, den anden dag læste jeg en mulig forklaring: forskere ved virksomheden Proctor and Gamle, som bl.a. laver hårprodukter, har en nypotese, navnligt at det skyldes kobberindhold fravandrørene. Derfor prøver de på at udvikle en shanpoo, der neutraliserer kobberens effekt.
Dagene er talte for de dårlige hårdage :-D
lørdag, juni 29, 2013
For meget!
Der er opfindelser der bare er for meget! Forleden læste jeg, at Crazy Labo Company sammen med KitaKyushu National College of Technology i Japan havde fundet på at udvikle en dukke a la en robot, som fortæller lige i dit åbne ansigt, hvis du har dårlig ånde. On en robot-hund, der gør, hvis dine fødder lugter af sved.
På den ene side praktisk, men på den anden for meget! X-P
fredag, juni 28, 2013
Sidste dag
I dag afslutter jeg et 6 måneders praktikophold i distriktspsykiatrien; tirsdag vender jeg tilbage til mine almindelige afdelinger. Jeg blev taget rigtig godt imod og lærte en del. Og jeg lærte lidt bedre at kende vores tætteste samarbejdspartnere udenfor hospitalet, hvilket også bliver en fordel fremover.
Og hvilken bedre måde at afslutte 6 så intensive og s
jove måneder end med en fest i aften? :-D
torsdag, juni 27, 2013
Flere skadelige påvirkninger for hukommelsen
Det er ikke kun stress, usund mad og alderen der påvirker hukommelsen negativt; jf. hvad jeg har læst gør hovedstød med bolde det også. I en ny undersøgelse har man vist, at fodboldspillere, som har det med at give hovedstød husker dårligere end dem, der ikke gør det så meget. De studerede oså hjernemassen (den såkaldte hvide substans) hos selvsamme spillere og konstaterede læsioner svarende til dem man ser ved hjernerystelser men blot permanente.
Lille Cristiano: det er slut med “kurve”!
onsdag, juni 26, 2013
“Hvad er det nu det hedder...?”
Hvor mange gange har jeg ikke en eller andens navn eller navnet på en ting lige på tungen og går helt agurk, fordi det ikke kommer til mig?! Forleden læste jeg forklaringen derpå: hjernen er dygtigere til at genkende sig ting end genkalde sig dem ved at finde dem frem fra hukommelsen. Og med alderen bliver det ikke bedre.
Der er mange slags kur: sund mad, nok motion, et minimum af stress og sociale aktiviteter stimulerer hukommelsen.
...
Og hvis ikke det virker, ville det være skønt hvis folk kom med et lille navneskilte ;-D
tirsdag, juni 25, 2013
mandag, juni 24, 2013
søndag, juni 23, 2013
lørdag, juni 22, 2013
Tyveri
Tyve er dumme men de er ikke åndssvage: jf. hvad jeg har læst er der visse ting, der vækker deres interesse og det er det, de specifikt går efter: guld, ikke så meget anlæggene som B&O højtalere, Apple-produkter, bærbare Pc’er, spil til Playstation, DVD’er, pengeskabe, designer tøj og –briller. Og selv halvtomme parfumer (ok, jeg tager det tilbage med åndsevnerne: åbenbart er de alligevel åndssvage ;-D). De efterlader Cder og de respektive afspillere, stationære computere og telefoner, lidt ældre tv-apparater og stereoanlæg, møntsamlinger. Og høreapparater.
fredag, juni 21, 2013
torsdag, juni 20, 2013
Polemik
I et liberalt land som Danmark kan det undre, det i det hele taget er rejst spørgsmålet om et forbud mod at amme offentligt på visse caféer. Med andre ord: at en kvinde med en afslørende kavalergang, i et miniskørt over det rimelige og stramt eller gennemsigtigt tøj går ind er helt i orden; men at en mor diskret ammer sit barn kan vi ikke have. Der har imidlertid været så megen polemik, at der forleden som bekendt var en demonstration på Rådhuspladsen, hvor en hel del mødre demonstrativt gik igang med at amme. Jeg forstår og sympatiserer med sagen, men personligt foretrækker jeg demonstrationen på billedet: det er kun en hue, man kan ikke se noget, men... ;-D
onsdag, juni 19, 2013
Æbler og pærer
For nogle år siden begyndte man at omtale kroppens form ved at sammenligne den med æbler og pærer. Dem der er meget runde (som æblerne) er angiveligt i større risiko for at udvikle alvorlige sundhedsproblemer end dem, der er pæreformede, med en slank talje og brede hofter. Dette fordi fedt i hofterne er sundere end fedt andre steder. Dem med smallere hofter har således brug for at dyrke mere motion for at undgå at fedtet samler sig i blodårerne, da det ikke natu
rligt samler sig i hofterne.
Der er retfærdighed til :-D
tirsdag, juni 18, 2013
Vask hænderne!
Vi er i 2013 og mangler ikke information. Så hvorfor mon, at undersøgelse efter undersøgelse påviser, at mange mennesker stadig ikke vasker deres hænder??? Så sent som for et par dage siden læste jeg, at kun 5% vasker hænderne i de 15-20 sekunder det tager at slå bakterierne ihjel eksempelvis efter toiletbesøg. Og kun 33% bruger sæbe, mændede sjældnere end kvinderne.
Vær så artige at vaske hænderne!!! :-P
mandag, juni 17, 2013
søndag, juni 16, 2013
Kæledyr
Vidste I, det ikke er lovligt at have dyr, der i princippet er vilde som kæledyr? En amerikansk familie har måttet sande det for nylig: for 5 år siden reddede de en lille hjort, da dens mor var blevet kørt ned af en bil, og de beholdt den. Men nu vil statens afdeling for naturressourcer fratage dem dyret, da regler er regler, og dyr ikke må tages fra deres naturlige miljø og bringes hjem (hvilket efter hvad jeg har forstået ikke var helt sådan, det gik for sig, men ok…). Det andet argument, som de brugte gjorde mig forvirret: nå ja, nu er den lille hjort så kær, så kær, men når den bliver stor, kan den blive farlig og sparke med sine hove.
…
Hvilket heste, køer og ged ikke gør…?
lørdag, juni 15, 2013
Besøg
Og apropos ubehagelige besøg var det den anden dag i avisen, at krokodillebestanden i Australien trods jagttilladelsen er eksploderet i en sådan grad de senere årtier, at de endda kommer frem i folks haver for at kigge efter kæledyr at spise.
Mental note til mig selv: aldrig overveje at flytte til Australien X-P
fredag, juni 14, 2013
Dem der prøver deres egen medicin
At smage sin egen medicin. Ikke at smide med sten hvis man selv bor i et glashus. Der er flere ordsprog, som belyser det samme: at selv de bedste kan få rekylen at mærke: jeg læste forleden at Fødevarestyrelsens kantine havde fået besøg af deres egne kontrollører, og rapporten var ikke køn: de fandt diverse graverende mangler bl.a. en for langsom nedkøling af madvarer, der som bekendt forårsager sygdomme, da bakterier bedst boltrer sig i lunken mad.
Mon Smiley’en er røget? Pinligt! :-D
torsdag, juni 13, 2013
Gaver til Fars Dag
Det var Fars Dag i sidste uge. Og når jeg tænker på Fars Dag, tænker jeg på ting lavet i skolen i Formning for at forære far. Et år beklædte jeg eksempelvis en tandstikkeræske med velour og dekorerede den med guldkant og en lille kanin og et andet år lavede jeg et kort med et akvarelportræt af min far og et digt jeg havde skrevet indeni.
Den anden dag læste jeg imidlertid, at hvis man spørger fædrene, ville de foretrække gaver som fodboldbilletter, et nyt elektronisk “legetøj” eller en flaske sprut eller lignende... hvilket er temmelig langt fra en tandstikkeræske eller endda et poetisk maleri ;-)
onsdag, juni 12, 2013
Kontorstolræs
Jeg har hørt om tåbelige ting, men denne slog de fleste: forleden blev der gennemført DM i kontorstolræs igennem Valby bakke. Fire og tyve deltagere, 8 hold som dystede på hver sin kontorstol.
Kan I huske Dastardly & Muttley i deres skøre flyvemaskiner? Det var min første association ;-D
tirsdag, juni 11, 2013
I de gode gamle dage
Sommetider er man tilbøjelig til at idyllisere hvordan tingene var i de gode gamle dage: “da jeg var ung” osv. Og jeg er sikker på, det er præcis den reaktion, vi kommer til at få på temaet for denne post. For den handler nemlig om hvordan nutidens unge erklærer deres kærlighed til hinanden: via sms. “Jeg elsker dig og så et hjerteikon er den mest almindelige måde 18-29-årige erklærer deres kærlighed. Der er ikke n serenade i måneskinnet eller et parfumeret brev. Men det er ligeså effektivt og romantisk, mine forstokkede damer og herrer ;-D
mandag, juni 10, 2013
søndag, juni 09, 2013
Det er træls at dele
Jeg har aldrig været vild med at dele mine ting med andre, og jf. hvad jeg læste i går er det meget naturligt: forældrene forsøger at lære ungerne, det er godt at dele (eksempelvis med deres søskende), men ikke engang helt småbørn kan li’ at dele. Og ved I hvorfor? Fordi børn op til 5-6 års alderen er naturligt tilbøjelige til at hamstre. De ved, det er godt at dele, og hvis man spørger dem, kan de endda finde på at sige, de vil dele, fordi det ved det er godt, men det gør de ikke, de snarrådige unger ;-D
lørdag, juni 08, 2013
Pas på burgeren!…
Nej, jeg kommer ikke til at tale om fedt ej heller cholesterol men om de risici, burgerne udgør for ... stemmebåndenes helbred! For jf. gospelsangerinden Jacqueline Simpson kan de angiveligt få en til at miste stemmen. Hun er ved at sagsøge McDonald’s og påstår, hun har mistet stemmen i 2010 efter at have spist en McChicken hvor der var glemt et lillebitte stykke glas. Siden da har stennem været hæs og raslende som om hun var til cognac.
...
Man kan anklage det møg de serverer i McDonald’s for meget, men mon ikke det var cognac’en? ;-D
fredag, juni 07, 2013
Farvel med spildet! :-)
I Danmark er der gennemsnitligt et højt madspildprocent. Og der må være nogen, der virkelig spilder meget mad, da jeg sjældent gør det, og jeg blev helt forskrækket over statistikken. Problemet er imidlertid kommet myndighederne for ørene, og man har lanceret en anti-madspildkampagne med flere initiativer over hele landet. I København forærede man 40.000 bananer væk på Rådhuspladsen forleden.
torsdag, juni 06, 2013
Mere…
Kan I huske, jeg tidligere har omtalt det tilbud på en skønhedsoperation, jeg fik på mail? Forleden kom så en anden: lipolaser, som angiveligt er endnu bedre end lipoaspiration. Tyve minutter to gange om ugen under laseren, som angiveligt slår fedtet ihjel, og man kommer til at ligne en filmstjerne… siger de i de første linjer af annoncen. Og derefter blander de alting sammen, når de prøver på at forklare fysiologien i det: for fedtcellerne dør alligevel ikke ligefrem; det der sker er at laseren stimulerer fedtcellerne til at afgive vand, fedtsyrer og glyceroler, som siver ud af cellerne og under fedtlagt i huden, hvorfra lymfesystemet angiveligt støvsuger det via det venøse system. Og de bruger en metafor, jeg slet ikke fatter: det er som at gå fra druen til rosinen, fordi fedtet angiveligt opløses på samme naturlige måde. For det første er det ikke det, der sker i processen fra druen til rosinen – der er ingen fedt involveret! Og for det andet går man fra noget flot, spændstigt og friskt til noget grimt og rynket.
Billedet de bruger for at vise før og efter virker heller ikke overbevisende. Hvad siger I?
Og endelig er der advarslerne: ingen tør at behandle gravide og folk med hjertekarproblemer, hvorfor mon de ikke behandler folk med hæmorider…? ;-)
onsdag, juni 05, 2013
Diller
Nu har man det med, at det der er godt er Stenalderkosten, hvor man spiste masser af kød især, fisk og grøntsager. Men man glemmer ret afgørende detaljer: folk i Stenalderen spiste vildt, som i sagens natur er betydelig mere magert kød end det opdrættede kød vi har i dag. Og de rørte sig mere, mens vi lever mere stillesiddende tilværelser, som ikke behøver så mange kalorier. Og den gennemsnitlige levetid for folk i Stenalderen var ikke ligefrem misundelsesværdig, vel? Mon ikke kosten også bidrog dertil? ;-)
tirsdag, juni 04, 2013
Pizza
Mon nogen er så glad for pizza, de vil begynde at bruge den nye parfume med pizza duft, eller rettere duft af pizzaskorpe og tomatsovs, netop lanceret af pizzeriakæden Pizza Hut? :-D
mandag, juni 03, 2013
Favorit
Kender I denne? Det er min yndlingssang i øjeblikket: Passenger med “Let her go” (ikke tag hjer af den spage stemme ;-D)
søndag, juni 02, 2013
lørdag, juni 01, 2013
Børnenes Internationale Dag
I dag fejrer vi Børnenes Internationale Dag og uheldigvis kommer jeg kun i tanke om den forfærdelige historie fra Kina fra et par dage siden, da man fandt en nyfødt baby i en kloak, muligvis smidt ind igennem toilettet. Heldigvis blev barnet reddet og har det godt. Men sik’en start på livet, og det kunne være gået så galt. Jeg forstår, der kan være prekære situationer og desperation, men er et barns liv ikke mere værd end det?!
Må denne dag blive brut på at overveje og beslutte at behandle dem, man har bragt til verden og som ikke selv har valgt at komme hertil bedst muligt.
God Børnenes Internationale Dag!