Stædig som en edderkop
Der er nogen som finder mig ret stædig. Jeg indrømmer, at jeg elsker en glohed diskussion, især hvis jeg tror, jeg har ret. Men stædig? Nok ikke mere end gennemsnittet. Og dem, som synes, jeg er stædig, kender nok ikke den edderkop, som bor bag det højre spejl i min bil. Hver morgen finder jeg mellem spejlet og ruden et meget stramt spindelvæv, så stramt, så det minder om huden på en tresårig i Hollywood eller et volleyballnet. Den tyndeste silketråd strammer det fra side til side og slutter i begge ender med fem-seks forgreninger, og hver forgrening hænger fast til hhv. ruden og spejlet med en lille klistrende klat. Det er et mesterværk indenfor vævning, topkarakter! Det ligner de væv, som Spiderman udskiller fra hænderne, når han vil svinge sig fra a til b – har jeg mon en superhelt boende bag mit spejl? Idet edderkopper er min absolut yndlingsaversion, ødelægger jeg uden nåde dens etværelses bolig med spisekammer, som den må have brugt timer på at strikke sammen. Og næste morgen finder jeg et splinternyt, stramt spindelvæv mellem spejlet og ruden. Denne kamp mellem viljer vil vare ved, indtil en af os giver op. Først da vil man kunne afgøre, hvem der er stædig.
Efterspil: I dag fandt jeg også et noget enklere spindelvæv på venstrespejl. Er det bare mig, eller er min bil ved at blive til et regulært boligkompleks?