Ordbogen fra helvede - eller næsten
En ordbog kan være en rigtig god ting, en man under normale omstændigheder kan blive klogere af. For nylig fik min mand en portugisisk ordbog som gave. ”Det var da en god ide”, tænke jeg, ”så han kan føje nye ord til sit stadigt voksende portugisiske ordforråd”. Jeg blev nysgerrig og bladrede i den. Og blev paf som aldrig før! For aldrig før havde jeg set en ordbog så smækfyldt med stavefejl! Side op og side ned. Hvad i al verden skulle det forestille? Alt andet end noget at lære af. Eksempler ville kræve for alt for mange forklaringer til at give mening på dansk; ok lad os forestille os at slå op i en dansk ordbog og finde, "meget" stod stavet som m-a-j-e-t og "håndklæde" som h-å-m-k-l-æ-d-e. Tro mig: det var g r u s o m t!
Endelig så jeg titelsiden og følte, at mysteriet var så godt som løst: denne portugisiske ordbog var nemlig udgivet i Barcelona – af alle steder. Der saboterer spanierne os endnu engang, denne gang med noget så kært og intimt som modersmålet! Ret perfidt fundet på.
Jeg tog ”ordbogen” og gemte den langt inde i den dybeste skuffe. Og vil være på vagt, så min mand ikke lærer en eneste af de fejlbefængte gloser i bogen. Jeg kunne simpelthen ikke få mig til at smide den ud. Den er trods alt en bog, og bøger smider man ikke ud, vel? Måske skulle jeg få fat i en rigtig ordbog og slå op, hvad ordet ”bog” egentlig betyder…