At klippes eller ikke at klippes, det er spørgsmålet – del 2
Jeg ved ikke om I kender den overraskelsesfølelse, når noget man har bævet for, egentlig gik betydelig bedre end forventet, og man ikke engang kan forstå, hvad problemet egentlig var i første omgang. Har jeg overdrevet? Lavet en storm i et glasvand? Det var den overraskelsesfølelse, der fyldte mig, da jeg i går kom ud af frisørsalonen med let hår i vinden.
Jeg gav min frisør, som efterhånden har kendt mig gennem et år, frie hænder til at gøre, som hun syntes bedst. Hun gav en dyb men mild farvning til håret; vaskede; gav det en plejende hårmaske; føntørrede; klippede let i etager; strakte ud; glattede ud; klippede som hun fandt bedst men bevarede hårets længde nogenlunde.
Jeg må have nær glemt, hvordan det var at gå til frisør. Det var en ret intens oplevelse med noget til enhver sanse. Til synet alle de farverige flasker og beholdere, frisørernes vovede frisurer, halvanden artikel læst i Elle magasinet med alle de flotte billeder, kunden med sennepsfarvede papirer i håret, de lange spejl med mahognirammerne. Til hørelsen musikken fra højtalerne, den gode snak med frisøren, alle andre snakke i salonen, som for det meste omhandlede netop overståede ferier og ferieplaner. Til smagen frugtteen, i dag havde jeg ikke lyst til vindruer, heller ikke til småkager. Til følesansen hovedbundsmassagen, den lange hårvask med vandet ved den perfekte temperatur, håndeksfoliering uden regning - et nyt produkt de ville prøve af - de bløde håndklæder lige fra tørretumbleren omkring mit våde hår, det føntørrede hår udglattet med glattejern. Og til lugtesansen de dejlige dufte fra dyre shampoer og fra det nye produkt som giver håret mere volumen og understreger glansen.
Hvor tit har jeg egentlig to og en halv timer til mig selv, hvor jeg kan glemme verden udenfor og lade mig forkæle?
To og en halv timer senere var jeg en ny kvinde med glansfuldt hår og bløde hænder, ligesom en filmstjerne i en L’Oreal reklame, ”fordi jeg fortjener det”, svingede håret fra side til side mens jeg betragtede mit nye spejlbillede i butiksvinduerne. Hvad var problemet egentlig?
Jeg ville have sat et billede af den nye frisure på bloggen men har endnu ikke et digitalt kamera. Så I må bruge fantasien. Og for nu endnu en gang nøjes med billedet af min yndlings frisørsalon, hvor jeg lige har tilbragt et par fede timer fredag eftermiddag.