Laster og uvaner
Last: 1. fejl på hvis baggrund individet falder udenfor det, der opfattes som det normale; 2. vane dybt indgroet i handlinger, man finder moralsk forkastelige; fordærvelse; demoralisering; 3. dårlig, forkastelig eller skadelig vane; 4. uimodståelig tiltrækning eller trang; 5. fejl; 6. svaghed; 7. afhængighed af indtagelsen af en bestemt substans (alkohol, tobak, osv.)
Mennesker er tilbøjelige til at have uvaner. Alle undtagen mig. Fra en tidlig alder har jeg nemlig kunnet prale af ingen laster og uvaner at have, da jeg hverken røg, drak, tog stoffer eller bed negler. Men en mere objektiv selvransagelse i lyset af ovennævnte definition ville sikkert afsløre, at denne arrogante holdning om at være bedre end de andre slet ikke holdt stik. Ud af nysgerrighed besluttede jeg mig så for at sætte stoltheden og selvretfærdigheden til side og gå i gang med at grave i dybden. Og I vil ikke gætte, hvad jeg fandt (det håber jeg i det mindste ikke…)! Min liste over uvaner, om end af den mindre skadelige slags (tror jeg i hvert fald), blev længere end jeg først havde antaget:
- at blogge (tydeligvis!)
- at tjekke min e-mail, femten gange om dagen
- at læse Cristiano Ronaldos blog
- at drikke kaffe i spandevis, og te hvis jeg pludseligt opdager, jeg allerede har overskredet min “kaffekvote”
- at slukke lyset og lukke døren når jeg forlader lokalet, selv når jeg regner med at være tilbage om et øjeblik
- at sætte wallpaper med Cristiano Ronaldo på computerskærmen
- at læse Steen og Stoffer striben i avisen på nettet
- at vaske hænder efter at have givet hånden, hver gang
- at tale om Cristiano Ronaldo når lejligheden byder sig
- at starte en hæfte eller dagbog med pæn skrift og sløse efterhånden
- at spise yoghurt – jeg kunne faktisk leve af yoghurt – og kaffe
- at gå rundt med Portugals landsholdets trøje nr. 17, under VM og ellers
- kuglepenne, blyanter og andet godt til skolestart
- ikke at formå at gå ind i en butik medmindre der er kunder derinde i forvejen
- at have flere fodboldtrøjer med nr. 17
- at gemme biografbilletter
- at dekorere sætningerne med groteske overgeneraliseringer som ”altid” og ”aldrig”. Altid
- ikke at bruge ting, fordi de helst skal forblive nye og pæne – kigge, beundre men ikke røre
- at købe ligegyldige blade alene af den grund, at de indeholder artikler om Cristiano Ronaldo
- at gemme ting med billeder af solsikker, jordbær eller orkideer
- at gemme nye 20’ere
- at se romantiske komedier igen og igen
- at have så mange uvaner med Cristiano Ronaldo som omdrejningspunkt.......?
Det er en af grundene til, at jeg helst holder mig fra selvransagelser og fra at handle på nysgerrigheden!…Når der er tale om så dybt indgroede vaner og uimodståelige trang, som næppe kan laves særligt meget om på, hvad er så meningen med at få dem afsløret? Bedre at leve i uvidenhed end at blive frustreret og alt for selvbevidst på den ikke fede måde. Jeg kan skære ned på kaffen. Men jeg kan ikke undvære håndvask, yoghurt og Cristiano Ronaldo!
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home