onsdag, august 23, 2006





Private hospitaler
Hvad er privat hospitalernes tiltrækningskraft? Udover fine, store, veldekorerede værelser med sofaer i oksehud, fladskærme i stuerne og fin fjordudsigt, top personale og ingen ventelister? For nylig fandt jeg ud af, at hemmeligheden egentlig er i måltiderne. Følgende beskrivelse kan måske belyse det tydeligere: ”På bordene ved patienternes senge ligger menukort, for på Privathospitalet Mølholm er der ikke brun sovs og udkogte grøntsager fra et traditionelt sygehuskøkken. Til frokost bestilles fra byens slagter, hvor der er frit valg mellem højt belagt smørrebrød, pastasalat, ciabatabolle og meget andet. Til aften kommer maden fra en restaurant, og her kan man menuen eksempelvis vælge fiskecremesuppe eller fois gras terinne med balsamico efterfulgt af en kalvemørbrad med estragonsauce rundet af med den store ostetallerken eller kokosfragilité med chokoladecreme og akaciehonning. Til maden kan helt indlysende serveres rød- eller hvidvin” (fra 24 Timer) Kan I se det? Lækker mad frem for kedeligt hospitalsmad.
På Hvidovre Hospital har man tilsyneladende forsøgt sig med menuer a la carte gennem et stykke tid. Og efter sigende var det så stor en succes, at det bliver talt om at indføre det som en permanent ordning på alle offentlige hospitaler. Hvis det fanger an, har jeg flere andre forslag klar: manicure, massage, jacuzzi, pedicure, skønhedsbehandlinger, designer hospitalstøj, osv., osv. Så megen overdådighed kan kun være godt for helbredet.

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Gad vide hvorfor mennesker tager på privathospitaler?

23 august, 2006 10:47  
Blogger Vida de Praia said...

Ja, ikke...?! ; )

23 august, 2006 12:03  

Send en kommentar

<< Home