Inspirerende muse
Siden jeg begyndte på denne blog, har jeg været bekymret for, at min inspirerende muse pludseligt og uden varsel ville forstumme – akkurat som det må være sket i Hollywood: med alle fortsættelser udtømt (Rambo I, II, III; Rocky 5+; Kære, jeg har skrumpet/forstørret/ atter skrumpet børnene; Alene Hjemme I og II, osv. osv.), har man de senere år kastet sig over genindspilningerne: af alle agent 007 filmene med Sean Connery, King Kong, Den Lyserøde Panter, Spiderman og mange, mange flere. Den nye Superman film har for nylig haft premiere, og Miami Vice er lige på trapperne. Som man næsten kunne gætte sig til, er de allerede i gang med at genindspille Dallas, og hvem ved, om Dollars og De Fem ikke allerede er på tegnebrættet?
Og hvorfor egentlig ikke? Hvis det blev en salgssucces første gang, må det være det værd at falde tilbage på den samme indbringende guldåre, da man nødigt vil have at børnebørnene går glip af bedsteforældrenes fantastiske filmoplevelser, denne gang med federe speciale effekter og de unges nuværende, nulevende yndlingsskuespillere. Alle ved, at genbrug jo er gavnligt for miljøet, ikke? Og vi som troede at Hollywood var en brug-og-smid-ud kultur, hvor der blev frådset i stor stil! Det bliver dog en udfordring for det yngre publikum at forstå, hvad det er for en glas kabine Superman løber ind i, når han hurtigt skal skifte tøj; det er trods alt de færreste under 25 år, som rent faktisk har set en telefonboks.
Hvad der bekymrer mig efterhånden er også, hvad de vil finde på, når de har nået til bunds i arkivskabet. Jeg håber at slippe for genindspilninger af Fred Astaires dansefilm samt af musicaler, undtagen Sound of Music, men den er i forvejen perfekt og trænger ikke til noget nyt.
I bliver advaret: hvis jeg på et tidspunkt løber tør for inspirationen, risikerer I at møde på denne side ’comebacket af dræberordbogen’.