Har du brug for en hobby?
Glem alt om at samle på frimærker, tage billeder, tegne, læse skønlitteratur, skrive digte, opdrætte bier, ja endda holde høns. De hobbyer er håbløst gammeldags, ligesom broderi og perlesyning. I en lokalavis læste jeg for nylig om en hobby uden lige, fremtidens hobby over alle hobbyer: på internet er der tilsyneladende en hjemmeside, hvor man ved at indsætte sit billede på få sekunder kan få at vide, hvilken kendis man ligner mest. Bono Vox? John Travolta? Luis Figo måske? Det sjove er så at klæde sig ud som den pågældende stjerne og deltage i konkurrencer med andre lookalikes, prøve at efterligne Madonna. Eller eksempelvis Elvis Presley.
Jeg har aldrig selv syntes, at jeg ligner en kendis, og jeg synes heller ikke at en eneste af mine veninder ligner Michelle Pfeiffer eller Natalia Imbruglia (sorry, girls…). Og heldigvis kender jeg endnu ingen der har taget den nye hobby til sig. Jeg ved heller ikke, hvordan jeg skulle reagere, hvis nogen en dag sagde til mig: ”Jeg har fået denne her fede hobby…har du ikke altid synes, jeg ligner Posh Spice på en prik?” Ærlig talt har jeg ikke fantasi nok til at forestille mig det sjove i at klæde sig ud som en anden, bare fordi man kan det.
Lige når man tror, man har set alt, kan man ligeså godt gå ud fra, at man kun har set endnu meget lidt eller intet.
Ikke mærkeligt, at så mange tror, at "Kongen", Elvis, lever endnu i bedste velgående med så mange dobbeltgængere alle vegne...
2 Comments:
Der er nu lidt sjov, når nogen ligner en anden på en prik. Men det kan jo også gå lidt over gevind:)
Ja, det har du ret i - ham "Elvis fra Pommefrittekysten" på billedet er et godt eksempel på det : ) Jeg var ved at dø af grin, da jeg fandt billedet og satte det ved siden af billedet af den rigtige Elvis.
Send en kommentar
<< Home