Bevidst forbruger
Helt ufrivilligt er jeg de senere år i tiltagende grad forvandlet mig til en bevidst forbruger. Jeg tror det startede det år, hvor man boykottede franske produkter i forbindelse med de franske atomprøvesprængninger på en ø i Stillehavet. Og denne vane er taget til og taget til med årene. Jeg kan ikke lade være med at reagere på de informationer, jeg får, med at undgå at støtte lande med politiske, moralske eller miljømæssige holdninger, jeg er uenig i, og køber heller ikke produkter, som på et eller andet led kan blive besmittet med diverse ting og er derudover opmærksom på andre detaljer, jeg finder vigtige, som fedtprocenten, kolesterol, sukkerandelen, tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, osv.
At træffe bevidste valg er meget flot og solidarisk, men samtidig gør det et ganske almindeligt indkøb til lidt af et puslespil. I går skulle jeg for eksempel købe ind til en vennemiddag derhjemme. Først tænkte jeg på at lave tapas. Men nej, det kunne det ikke være, da tapas er spansk, og spanierne altid har gjort portugisernes liv surt. Jeg reddede situationen ved et mindre perspektivskift; der er nemlig intet i vejen med et bid brød at hygge sig med. Sådan. Jeg gik over til ostene. Jeg så en lækker Feta, men Feta er græsk, og Grækenland slog os ufortjent ved EM i 2004. Og hvad med en Camembert? Endnu værre: denne Camembert var fransk, og Frankrig slog os ved VM for endnu kortere tid siden, for smertefuldt! Hollandsk ost var udelukket af indlysende grunde, brutale fyre! Jeg kunne godt se, hvor det bar hen: om lidt ville jeg gå ud af Føtex uden ost. Det gik ikke, så jeg endte med at vælge en italiensk Ricotta – de vandt godt nok VM men uden direkte at genere os. Hylde efter hylde, dilemma efter dilemma: for meget fedt, forkert land, salmonellarisiko. Det var straks nemmere at vælge grøntsager, da langt de fleste var af dansk oprindelse og produceret med rimelig god etik, så vidt jeg ved. De israelske avokadoer måtte jeg dog lade ligge i denne tumultagtige krigstid.
Hvis ikke jeg havde passet på ville jeg være kommet ud af supermarkedet med et bundt radiser og en flaske vand, næppe den rette menu for en vennemiddag.