Op på vægten!
Obsession: tanke eller ide (eksempelvis tvivl), impuls, billede, som invaderer bevidstheden på en påtrængende, tilbagevendende og stereotyp måde. Kan blive efterfulgt af ritualer, hvis formål er at neutralisere den.
Kompulsion: tvangspræget, overdrevet ydre handling (eksempelvis håndvask, tjekke) eller mental handling (eksempelvis bede, tælle, gentage ord eller sætninger), som man kommer til at udføre som reaktion på en obsession.

Jeg bliver mere og mere overbevist om, at portugisiske kvinder har en obsession i forhold til vægten. Ikke genstandenes vægt, eller vægt i overført betydning som årenes vægt eller ansvarets vægt, nej, andre menneskers vægt. I særdeleshed andre kvinders. Og at denne yndlings obsession, som får lov til at udfolde sig ubegrænset, glædeligt bliver delt åbent og nærmest kompulsivt med observationens emne. De kigger op og ned ad dig og kan fx finde på at sige: "du har godt nok taget på!..." eller "se, du har fået mave!...", i en så let og salig tone, at man skulle tro de kommenterede det gode vejr eller lignende. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde ud af, om de gør det ved enhver social lejlighed, der byder sig, eller om jeg ved at bo i udlandet og derfor kun se folk sporadisk får lov til bonus - at få deres uforbeholdne meninger, når de nu for engangs skyld får chancen. Jeg har til gengæld bemærket, at kommentarerne er forbeholdt gruppen af lettere buttede; jeg har nemlig aldrig hørt nogen sige til en sandelig fed kvinde: "Du har godt nok taget på!" Nej, den slags kommentar deles ekslusivt med den, man går sammen med, til hvem man hvisker, og helst uden at pege for indiskret: "Hun er godt nok tyk hende dér! Har du set det?"
Denne hårdnakkede bekymring kommer formentlig ikke af en bakterie i drikkevandet, da portugisiske kvinder bosat i udlandet også lider af den. En bekendt spurgte mig fx engang, om jeg havde en "nyhed" at fortælle hende, mens hun kiggede meningsfyldt på min mave. En situation kun overgået af en mere ufølsom mandlig bekendt, som i samme periode direkte spurgte, om jeg var gravid - hvilket ikke var tilfældet. Deres behov for at udtrykke den slags bemærkninger står i omvendt proportion med målets ønske om at få dem. Denne sommer fx var jeg på ferie i Portugal. I den anledning mødte jeg en barndomsvenindes mor, som jeg ikke havde set i et årti. Straks kom det undersøgende blik, efterfulgt af kommentaren: "Du har godt nok taget på!...". Som sædvanlig fangede den mig uforberedt, og jeg reagerede med en akavet "øh...". Muligvis bemærkede hun ikke, hvor tydeligvis pinlig berørt jeg var, idet hun bekymret tilføjede: "Hvordan vil det være at tabe det igen?" "Tja...." svarede jeg, mens jeg i mit stille sind tænkte: "why point out the bloody obvious?!"
Når det er velkendt, at mindst 90% af alle kvinder egentlig hader deres kroppe, og hvis vi antager, at ondskabsfuldhed og sadisme er sjældne egenskaber, hvad kan denne udbredte ufølsomhed mon skyldes? Det får mig netop til at konkludere, at det må være tale om en lidelse indenfor det obsessive kompulsive, som portugisiske kvinder lider af, og som man desværre endnu ikke har behandling for. Hvilken anden logisk forklaring kan der være på dette fænomen?