
Hvis I husker det, lærte jeg langt om længe at cykle sidste år – en for mig ekstraordinær bedrift, da jeg fra naturens side er lidt af en bangebuks (øøø… hvis ret skal være ret, så er jeg faktisk en STOR bangebuks) og havde en illusion om, at det med at holde balancen ikke rigtig var noget for mig. Imidlertid har jeg øvet mig i de mest grundlæggende manøvrer som at bremse og cyklet småture her i nabolaget, langs stranden og lignende, hidtil aldrig længere ture end på 7-8 kilometer.
Men for at fejre den så ventede komme af foråret (ikke kalenderens men den, man kan mærke på huden og se i form af en begyndende brun farve) tog min gemal og jeg cyklerne i går og cyklede til, med lyden af min yndlings sommer ungdomsserie i hovedet og i fløjtet udgave :-) Efter nogen tid og at have trådt meget i pedalerne befandt vi os pludseligt i den sydlige del af øen, hvor vi bor, nærmere i Dragør, en lille fiskerby perfekt for ferier og udflugter – ca. 10-11 kilometer hjemmefra.

Aaaaaaaah... det er livet! :-D
Og til min store overraskelse var det ikke så hårdt, som jeg troede at cykle de 10-11 kilometer hjemad. Hvem ville have sagt, jeg var i så god form, he he he…?
(fotos: vida de praia)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home