søndag, april 20, 2008

Man kan altså ikke vinde
De senere år er opmærksomheden og betænksomheden overfor skolemaden, der serveres i kantinerne i folkeskolen vokset. Forældrene, lærerne og skoleinspektørerne insisterer i højere grad på, at børnene har brug for en sund kost og er begyndt at nedlægge forbud mod fastfood, slik, kakaomælk og cola på skolerne; og politikerne bakker de gode intentioner op og tilvejebringer midler til finansiering af frugt og grønt på skolerne.
Og dem, det angår, børnene, hvordan reagerer de overfor disse helsebringende tiltag? Hvis I tror, de er taknemlige, tager I gruelig fejl. Ungerne protesterer, laver underskriftsindsamlinger mod sund kantinemad, nægter at spise den sunde mad i kantinen – frugt, groft brød, kyllingesalater, alt med kildevand til - og de henter pizza til frokost i den nærmeste kiosk. Kræver kakaomælken genindført og smugler kiks med ind på skolen.
Men skolemyndighederne giver sig ikke og påstår, at den sunde skolemad er kommet for at blive.
Surt show, kids!...
Konklusion: man kan ikke gøre alle glade. Eller faktisk ser det nærmere ud som om, man ikke kan gøre nogen glad… undtagen pizzamanden rundt om hjørnet, der tjener stort ind på skoleeleverne fra den nærmeste skole.
(foto: Colourbox)