tirsdag, april 15, 2008

16-årig mentalitet
Når man bladrer i en avis og læser en overskrift, der påstår, at 16-årige drenge tænker på andet end sex, sker der straks to ting: 1) den tiltrækker ens opmærksomhed tilpas meget til, at man bliver nødt til at læse videre og 2) der opstår et bredt vantro smil, og man siger til sig selv ”yeah, right!…
For at vende tilbage til nyheden, så refererede den en undersøgelse, hvor man for nylig konkluderede, at selv testosteronfyldte drenge har andet at tænke på end sex – eksempelvis kærlighed og at danne par med deres drømmepige. Psykologen fra State University of New York bag den pågældende undersøgelse offentliggjort i februars udgave af ”Journal of Adolescence”, Andrew Smiler, spurgte 105 drenge i 10. klasse, hvorfor de inviterede en pige i byen; han benægter ikke, at mange af drengene var temmelig optaget af sex men postulerer, at de fleste teenagedrenge (80%) tænker mere på parforhold og det at lære den udkårne bedre at kende end på sex som så, hvilket han antog udfra udsagn som ”fordi jeg virkelig godt kan lide hende” og ”fordi jeg gerne vil lære hende bedre at kende”.
Det var da sødt!…
(foto af det kyssende par: AP)