Temperamentsfulde indkøb
Jeg har sagt det før og siger det igen: videnskaben overrasker mig gang på gang. Nu har en gruppe forskere ved universiteterne i Singapore og Hong Kong fundet ud af, at hvad vi køber afhænger næsten udelukkende af det humør, man er i. Ja, ifølge ScienceDaily.com ser det ud til, at hvis vi er i godt humør, har vi tendens til at købe det første, vi får øje på - især hvis ikke der er nævneværdig forskel mellem de produkter, vi kan vælge imellem. Og når vi er i dårligt humør bliver vi mere kritiske i vores valg.
Nu kan jeg ikke lige overskue, om det er godt eller skidt... hvis man tager kæresten eller husbonden med på indkøbstur, må det være fordelagtigt for ham ikke at skulle vente i timevis, mens man skifter tøj tusind gange, indtil man finder den perfekte kjole, så han må foretrække man er i rigtig godt humør. Men hvis man virkelig vil finde den perfekte kjole og de perfekte sko til at matche den, er det nok bedst, man er på randen til et nervesammenbrud... eller?... ;-)
Historiens morale: man kan ikke få alt.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home