Pasta-strejke
Da mit foretrukket køkken jo er den italienske, er min livret – som ikke er nogen bestemt – altid noget med pasta, spaghetti, ravioli, fetuccini, penne, suppehorn, fusilli, osv. Så at skulle ophøre med at spise pasta, selv for den korteste periode og uanset baggrund, virker fuldstændig absurd og utænkeligt. Derfor blev jeg noget forstyrret og overrasket, da jeg for nogle måneder siden læste, at italienerne som protest mod stigende hvedepriser – og dermed priser på pasta – planlagde at gå i pasta-strejke en enkel dag. Denne uforglemmelige dag var d. 13. september sidste år, hvor det ifølge troværdige kilder var meningen, at italienerne skulle lade være med at købe pasta og i stedet deltage i demonstrationer.Imidlertid ser det ud til, at de fleste italienere var rimelig fornuftige omkring det og strejkede mod strejken, idet de som sædvanlig købte og spiste pasta. Andet ville have været underligt i et land, hvor man hver især spiser 28 kilo pasta årligt. Jeg forestiller mig, at hvis nogen havde været pastaafholdende mere eller mindre frivilligt den dag, så ville Skadestuerne have fået deres sag for med en oversvømmelse af folk med abstinenssymptomer.
Men hvis nu priserne på mad bliver ved med at stige så voldsomt, hvad mon bliver den næste ”geniale” ide? En croissant- og brioche-strejke i Frankrig? En fish’n’ships-strejke i Storbritannien? En paella-strejke i Spanien? En silde-strejke i Sverige? Eller måske en bacalhau-strejke i Portugal?
Uanset hvad der sker, tag alt fra mig undtagen pastaen!...
(foto øverst: AP/Gregorio Borgia)