Det sidder i hjernen
Nu om dage er enhver psykiater eller kandidat til ekspert i psykiatri eller neurologi tilbøjelig til at forsøge at skaffe sig troværdighed gennem enkle metoder; den mest anvendte er nok at påstå, at hvad som helst – depressionen, skizofrenien, den kunstneriske kreativitet, impulsiviteten, you name it – sidder i hjernen. Og bedre endnu, hvis man illustrerer påstanden med en slide af hjernescanninger og anvender “neuro-” som start på hvert begreb (eksempelvis “neurokognitiv”, “neuropsykiatrisk”, “neurovidenskab” osv.). Det lyder fint og videnskabeligt, men imidlertid er det en overflødig information, som ikke siger noget som helst, idet ALT, alle menneskelige reaktioner på en eller anden måde er forbundet med hjernen. Det ville have akkurat samme værdi at sige, at cellerne spiller en afgørende rolle for musikaliteten. Forstår I, hvor jeg vil hen?… Jeg taler om trivialiteter, banale ting, der trods det fine udseende ikke kan bruges til ret meget udover at profilere visse folk.
Nå, jeg var derfor skeptisk, da jeg forleden læste, at en gruppe amerikanske forskere for nylig har konkluderet, at politik sidder (I gættede det!) i hjernen. Og at det er blot et spørgsmål om kort tid, før man kan afgøre ved hjælp af en enkel hjernescanning, om folk stemmer til venstre eller til højre for midten. Den pågældende undersøgelse er allerede blevet offentliggjort i tidsskriftet NewScientist, og jeg vil ikke kede jer med detaljerne (som er virkelig kedelige!). Det er tilstrækkeligt at sige, at forsøgspersonerne fik en enkel opgave, og dem, der stemte til højre havde tendens til at løse opgaven på en mere konservativ måde, hvilket kunne følges på skærme over hjerneaktivitet. Det var det hele.
Det er meget fornemt. Men jeg spørger bare: vil man mon nogensinde finde noget tilhørende og relevant for mennesket, som ikke sidder i hjernen?
(foto: Colourbox)