I fortiden
I kan ikke forestille jer, hvor tit jeg tænker gudskelov og er taknemlig over og at leve i moderniteten (eller rettere, det siges at vi som minimum lever i den post-moderne æra), hvor alt er tilgængelig og vi kan nyde af videnskabens fremskridt på flere områder. Og ikke risikerer at kradse af af undgåelige grunde.
Jeg kom igen til at tænke på det, da jeg forleden læste en farverig nyhed om udviklingen indenfor præventionsmetoderne. Siden begyndelsen af historien har det været nødvendigt med familieplanlægning og at prøve at undgå graviditeter. Men de anvendte metoder har tilsyneladende ikke altid været de mest sikre, logiske eller videnskabeligt korrekte. Eksempelvis var det populært i oldtidens Ægypten at bruge pessar lavet af krokodillelort og honning (ærlig talt kunne jeg tænke mig at vide, hvordan nogen overhovedet kommer i tanke om en sådan opfindelse: genbrugt krokodilleekskrementer som prævention... nå, ja, jeg var lige ved at glemme honningen LOL).
Men Antikkens grækere var også med på beatet: de troede, at den bedste prævention var at drikke det vand, hvori smeden havde afkølet jern. Og hvis I tænker det er dårligt, så var det endnu værre, det de gjorde i Kina, hvor naturmedicin altid har været temmelig udviklet, for 2000 år siden: den naturlige metode var for kvinden at drikke kviksølv, en forfærdelig giftig substans (!), efter at have haft sex.
Men der har også været ligeså ineffektive om end mindre farlige metoder, eksempelvis i Canada, hvor man i 1500-tallet var overbevist om, at bævertestikler badet i alkohol var en fantastisk præventionsmetode; eller i Europa i 1700-tallet, hvor man brugte en halv citron som pessar.
Så: gudskelov at jeg lever i moderniteten... eller rettere... i den postmoderne æra!

P.S.: Denne post kommer på ingen måde i kølvandet på den fra i går, det lover jeg. Den kom bare.