Dans til de små timer
I lørdags var vi til fødselsdag hos et vennepar. Middagen var lækker, snakken gik livligt for sig, værtsparret var i højt humør. Men det allerbedste var, da man efter midnat satte musik på anlægget, så der kunne danses. Der er dem, der oplever fornemmelsen af vægtløsheden i en svømmebassin. For mig sker det på dansegulvet, mens musikken og rytmen omslutter mig fuldstændigt. DJ’en, som nok også var et barn af 70erne og 80erne, valgte en kanon musikalsk menu i dagens anledning: han lagde ud med Michaels Jacksons ”Billy Jean”, undværede ikke Nenas ” 99 red balloons”, spillede Kim Wildes ” Kids of America”, fra dengang hun endnu ikke drømte om have programmer, og musikken fra ”Grease”. Nummer efter nummer som løftede mig op, gav fødderne energi og hjertet vinger. Jeg var i mit es, dansede og hoppede rundt i timevis. Jeg lagde ikke engang mærke til, at jeg efterhånden fik ret ondt i fødderne, ej heller at der kom en vable i fodsålen. Jeg kunne have danset til solopgangen. Hvor er det bare fedt at glemme sig selv, glemme alt og bare lade sig bære op af øjeblikket, af musikken!…