Hjerte kvababbelser
Med EM 2008 lige rundt om hjørnet (og hvor glæder jeg mig! Det bliver en kanonsommer!!!), blev jeg opmærksom på en meget alvorlig sag: jf. en ny tysk undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine, bliver mænds risiko for at få et hjerteanfald tre gange større fra dommeren fløjter en vigtig fodboldkamp i gang og indtil han fløjter den af – 90 minutters højspænding. Så pas nu på de herrer!…
Men da jeg jo er kvinde og tilsyneladende kan hidse mig op uden større helbredsrisiko, vil jeg straks gå i gang med at øve mig til EM: ”Dommeren er DUM! Dommeren er en TYVEKNÆGT! Vi bliver bestjålet! Portu-gal! Portu-gal! Cris-ti-ano! Kom nu, min dreng, og gør noget smukt, kom nu! Cris-ti-ano! Cris-ti-ano! Cris-ti-ano!... Tiago, man, gå så efter bolden… ja, dén runde tingest, der ruller rundt på græsset… derover, man! DÉROVER!”
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home