lørdag, februar 09, 2008

I sneglefart
Her er så en udfordring til dem af læserne, der er gode til matematik, hvilket jeg med det samme må indrømme ikke ligefrem er min stærkeste side.
Jeg læste forleden, at en snegl sommetider kan være hurtigere end postbuddet. Dette apropos en sag fra Polen, hvor en it-fyr begyndte at regne på det, da han fik et anbefalet brev dateret fra 20. december først 3. januar. Ved at regne antal timerne brevet var undervejs (294) og afstanden (11,1 km mellem afsender og modtager), kom han frem til, at at brevet blev transporteret med en hastighed på 0,03755 km i timen. En ganske almindelig snegl bevæger sig til gengæld jf. samme fyr gennemsnitligt 0,048 km i timen.
Men har han mon regnet rigtigt? Som sagt er det praktisk talt umuligt for mig at tjekke det resultat efter. Men hvis det er korrekt, må det være rigtig skidt reklame for Postvæsenet.