Sidste kald...
Jeg er noget neurotisk, når jeg skal rejse: jeg kan godt li’ at ankomme til lufthavnen i vældig god tid, checker ind med det samme, holder mig orienteret på skærmene om, hvilken gate jeg skal tage hen til og tager dertil så snart gaten åbner, for at undgår stress og forvirring.
Så sidder man dér og læser og kigger ind i mellem på uret, og på et tidspunkt starter boarding. Og boardingen slutter. Og underligt nok er der altid en passager, der mangler, før vi kan lette til rette tid og endelig bliver denne (eller disse) person(er), som må have forvildet sig i duty free kosmetik eller sprutafdelingen, kaldet over højtaleren: “mr. Fujimura, flight bla bla bla to bla bla bla, please go to the gate”… “last call for mr. Fujimura, flight bla bla bla to bla bla bla”.
Ifølge kilder i Københavns Lufthavn (på billederne) sker dette (sid nu godt fast, så I ikke falder ned) ca. 340 gange om dagen!
Men – heldigvis for dem som mig, der hader at vente på de mere distræte – er det nu snart slut: om lidt vil den meget avancerede Københavns Lufthavn introducere microchips – eller RFID-tags, som disse vidundere hedder på teknisk sprog – i boardingkortene, for at undgå, at passagerene render forvildede rundt. Chippen muliggør at lokalisere passagerene automatisk, og hvis man opdager, de stadig render rundt tæt på boardingtidspunktet, vil de modtage en advarende sms eller telefonopkald.
Genialt! Det er simpelthen genialt!
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home