fredag, februar 15, 2008

Er der postafgang eller hvad?
Man tror, at i Tyskland er alt “Ordnung muss sein” (overs..: ”der må være orden”), og engang imellem bliver man overrasket over det fravær af orden, der gør sig gældende netop dér.
Jeg læste for nylig om en begivenhed, der for mig , der elsker at modtage post, er at betragte som et sandt mareridt. Hvis der er postbudestrejke, accepterer man nødtvungent, at posten ankommer med et par dags forsinkelse. Men hvad nu hvis postbuddet boykottede udleveringen? Det var præcist det, der skete i den bayerske by Straubing. En 21-årig frøken postbud var for dovn til at uddele posten, og for at undgå det tog hun det med hjem. I alt 10.000 breve forsvandt, og 150 var på samme vej, da hun tilfældigvis blev taget så at sige med bukserne nede af politiet, da hun var ved at lægge dem i bilen efter en ”arbejdsdag”.
Jeg håber ikke mit postbud får nogen ideer!… Hørte De det?!…
(foto: postkasser på Fanøy, Norge)