Pas på postsommerdepressionen
Hvad siger I så? Som om det ikke var nok med den uundgåelige stress, lige når man begynder på arbejdet efter sommerferien, læste jeg på første side i en avis i forgårs, at en anden overhængende trussel, når man vender tilbage fra flere ugers afslapning er, ifølge spanske forskere, postsommerdepressionen, som angiveligt rammer hver tredje med symptomer som manglende motivation, pessimisme, ulyst i forhold til arbejdet, træthed, mave- og hovedpine, muskelsmerter og isolationstendens. Dette tilsyneladende af de samme grunde som skaber postsommerstresset, som jeg talte om i forgårs: kroppen og sindet har brug for at komme op i omdrejninger, hvilket er umuligt fra den ene dag til den anden.
Eksperterne råder en til at begynde at arbejde om onsdagen (!) i stedet for om mandagen, således at man har weekenden i sigte. Til at acceptere, at det ikke er muligt at komme tilbage til ens vante høje gear og ikke få dårlig samvittighed over det og lave flere pauser de første dage, hvor man kan udveksle feriehistorier med kollegaerne. Til at planlægge nøje, hvad man vil prioritere de første dage og gå hjem til tiden. Og til at begynde at planlægge den næste ferie allerede.
Hvis det ikke var så skønt at have ferie og slappe af i nogle uger i træk, ville jeg måske overveje, om jeg overhovedet turde at holde den, med alle de farer, der tilsyneladende ligger i forlængelse af den…