
Jeg har købt min første cykel! Vi hentede den i går eftermiddags hos cykelhandleren. Den er af et gedigent dansk mærke – en Kildemoes Classic Retro (som på billederne) med 7 gear. Sort, meget flot, driftssikker og holdbar.
At cykle er en af de ting, jeg aldrig fik lært som barn, fordi vores vej var for befærdet og for skrå til, at mine forældre overhovedet sagde god for det.

- ”Hvad for noget?! Kan du ikke cykle?”

- ”Nej, du ved, der hvor jeg voksede op, bla, bla, bla”.
Jeg har fået utallige tilbud gennem årene:
- ”Vil du gerne, at jeg lærer dig det?”
- ”Ellers tak, da jeg ikke ejer en cykel…”
For nogle måneder siden besluttede jeg mig for at gøre det til mit næste projekt.
Før jeg kan nyde at cykle en tur rank, stolt og afslappet på min nye cykel, skal jeg den store udfordring igennem at skulle lære at holde balancen, skifte gear på de relevante steder, bremse, osv., osv.
Er der nogen, som har et godt tip for en sen-begynder?
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home