Distraktioner
Jeg burde ikke tale om arbejde, da jeg har ferie. Men på den anden side nyder jeg så meget at være væk fra det hele et stykke tid, at jeg får lyst til at tænke på det i utide. Fordi jeg ikke er nødt til at tænke på det. Forstår I, hvad jeg mener?
Det jeg blev opmærksom på var en artikel, jeg har læst for nylig om det, der generelt distraherer os og gør os mindre produktive i arbejdstiden. Det kommer sikkert ikke som en overraskelse at, der ifølge en undersøgelse fra et konsulentfirma er en hel del tidsrøvere og distraktioner, og at man spiller masser af tid på ligegyldige ting, som på ikke altid relaterer sig til arbejdet. Listen er temmelig lag: private opkald, irrelevante e-mails, sms’er, at chatte med vennerne over Messenger, at surfe på nettet, at tage sig af personlig ting, møder og atter møder til udveksling af ideer, som sjældent bliver til noget, en sluder med kollegaen, som lige kommer forbi, og megen, megen brok om dit og dat, som ikke er fuldstændig tilfredsstillende, eller chefen, som er uretfærdig, inkompetent osv.
Problemet ligger ikke engang så meget i disse små pauser men især i den videnskabeligt beviste kendsgerning, at det tager 20 til 25 minutter at vende tilbage til samme grad af koncentration som før afbrydelsen (dette hvis man antager, at man arbejdede koncentreret før, det er klart…). Desuden får man næppe færre opgaver, tværtimod, og man risikerer at blive stresset med alt det, der tårner sig op, mens man spilder tiden på andre ting – i hvert fald i teorien, da det i min erfaring er dem, der spiller mest tiden, som ser mest ubekymrede ud…
(foto: Bardur Eklund)