Mobil fortrydelse
Jeg husker, at jeg for nogle år siden, lige da jeg havde fået mobiltelefon, fik en sms fra min bror, der mildest talt gjorde mig forvirret: der var tale om intet mindre end en kærlighedserklæring. Dengang fattede jeg ikke, hvordan det kunne være sket, men jeg regnede ud, at den måtte være tiltænkt hans kæreste. Jeg prøvede sågar at drille ham lidt, men det må have været så tilpas pinligt, at han ikke engang svarede.
Jeg kom til at tænke på denne hændelse da jeg for nogle dage siden læste, at 64% af alle unge mellem 14 og 24 år og 33% af alle voksne, der deltog i en norsk undersøgelse lavet af Inact sagde, at de mindst en gang har fortrudt en sms eller sms, de havde sendt. Mere end 50% af dem fortalte, at de havde gjort det, mens de var beruset eller på grund af kærlighed…
… så pas nu på, når I taster løs.
(foto: Mister Rad @flickr.com)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home