Dårlig nattesøvn på landet
Hvis jeg er oppe på dette tidspunkt, er det kun fordi jeg hader at blive liggende i sengen til langt op ad dagen og se den gå forbi uden min deltagelse. Da jeg ellers sov så dårligt i nat, at det ville retfærdiggøre, at jeg lå i sengen i mange flere timer grebet af et megaanfald dovenskab.
Hvorfor det?
Landet har sine charmer, men lige nu kan jeg ikke komme i tanke om en eneste, efter en så urolig nat, dronningen over alle urolige nætter faktisk, hvor jeg næsten ikke fik lukket et øje.
Da vi stadig har ferie, besluttede vi os for at besøge mine svigerforældre, som bor på landet. Jeg ville ikke engang reagere så meget på den fremmede seng – som efterhånden heller ikke er så fremmed endda, da vi kender hinanden lidt fra tidligere besøg gennem årene – hvis ikke der havde været myggeproblemet; min mand bliver helt panisk og går på krigsstien ved det mindste tegn af myg. En. To. Tre. Og med nok tids mellemrum, så man lige kan nå næsten at falde i søvn inden næste angreb; og den frygtelige lyd – en øredøvende bzzzzz – som når den først bliver i øret, ikke længere kan "slukkes".
Og klokken 04:45 var der en blodig kamp mellem løse katte. Fssst! Rrr..nhaaaaau! En infernalsk larm, som fremkaldte gåsehud endda. Og samtidig en uventet banken oppe fra loftet, som noget der satte i løb. Den mest sandsynlige diagnose må være en mår, som stille flyttede ind og nu bor ulovligt deroppe.
Jeg var næsten ved at falde i søvn for niende eller tiende gang, da min mand spurgte noget skræmt: "hørte du det? Lød det ikke som en myg?!…"
Solen står op klokken 5 om morgen på landet, og derefter er det næsten umuligt at falde i søvn igen med alt lyset, hanens konstante og tilbagevendende gal og fuglenes maniske kvidre (min mig om aldrig mere at beklage mig over mine måger, som er stumme til sammenligning!).
Jeg vil aldrig forstå de digtere, som fascineres af det landlige: de idealiserer livet på landet, men de har tydeligvis aldrig sat fod her… det kan de umulig have gjort…
Jeg må skrive mig bag øret: for fremtiden at gøre mit til ikke at tilbringe sommerdage – eller i hvert fald sommernætter – på landet!
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home