søndag, november 19, 2006

Fem underlige vaner
Jeg blev af en med-blogger udfordret til at deltage i en leg, som består i at beskrive fem af mine underlige vaner her i bloggen. Først tænkte jeg, at det havde jeg gjort fyldestgørende i August, da jeg skrev om mine laster og uvaner (mange af dem relateret til Cristiano Ronaldo). Men så begyndte jeg at fundere over det og kom til den konklusion, at min liste over underlige vaner er så lang, at den pågældende tekst var langt fra udtømmende. Så her får I fem til:
1) At begynde belærende sætninger med ordene ”det er netop derfor, at jeg…”.
2) AT have Cd’erne organiseret efter principper, som kun er logiske for mig selv (sommetider efter årtier og kunstnere, andre gange efter stil, eller fra de for tiden mest til de mindst spillede). Jeg går helt agurk, hvis husbonden sætter en Cd på plads men i den forkerte rækkefølge.
3) At samle sten op på stranden. Jeg kan simpelthen ikke lade være, og min samling er, som I kan forestille jer, ved at være temmelig omfattende.
4) Når jeg tager på indkøb, kan jeg ikke bare tage den artikel forrest på hylden; jeg må se alle de har af samme slags, før jeg vælger en ud.
5) At nynne af ingen grund. Når jeg bliver klar over det – eller når andre bliver klar over det, hvilket er det mest almindelige, har jeg nynnet mig igennem samtlige hits fra 80’erne, 90’erne og i dag.
Tilfreds nu? Jeg kunne sagtens fortsætte, men da jeg kun blev bedt om fem underlige vaner…