søndag, november 12, 2006

Krus til de mere dovne
Efter alle slags hvidevarer, der potentielt gør livet lettere og lettere, er turen kommet til servicen og bestikket. For teelskerne fandt jeg noget nyt og revolutionerende. Navnlig dem, der ikke gider at stå med besværet ved at røre sukret eller honningen rundt, behøver ikke længere at gøre det: engelske opfindere har nemlig for nylig lanceret et krus, som ved hjælp af en lille propel i bunden sørger for at røre rundt i teen. Alt, der behøves er at trykke på en knap på siden. Og kruset kan sågar også vaske sig selv op, hvilket blot kræver, at man gider fylde varmt vand og opvaskemiddel i det.
Og nu at vi er så godt i gang – og for at dyrke dovenskaben til det fuldendte – hvorfor opfinder man ikke en robot, som kan trykke på knappen, blæse på teen for at køle den ned og drikke teen for dig?
Kruset, som det hele handler om, sælges på nettet (http://www.boysstuff.co.uk/product.asp?id=13161), og jeg forestiller mig, at det bliver den perfekte julegave for enhver dovendyr og drivert med respekt for sig selv - og som kan lide at drikke noget varmt.