Det sagde min mor
Hvor mange af os har ikke svoret højt og helligt, at hvis vi engang blev gift eller fik børn, så ville vi aldrig nogensinde blive som vore forældre eller ikke ville gentage deres neurotiske, latterlige ævl? Og da tiden endelig kom, hvor mange gange kunne vi have slugt de tomme ord, klicheerne og stereotype udtalelser samt den tunge, som udtalte dem?
“Når du engang får børn, skal du se” eller “når du engang får børn, bare vent, så vil jeg minde dig om dét der!”
”Gulerødder er gode for øjnene. Har du nogensinde set en kanin med briller?”
”Du fortryder det ikke, du fortryder kun at være blevet taget på fersk gerning!”
”Ikke kom og sig bagefter, at jeg ikke advarede dig”.
”Hvor meget/ hvad vil du have?!… Tror du jeg stjæler/ at pengene vokser på træerne?”
”Da jeg var din alder bla, bla, bla (moralsk prædiken om betydningen af nøjsomhed, tålmodighed, dyd eller andre udgåede værdier)”.
”Det gør mere ondt på mig end på dig”.
”Ikke tal med mad i munden”.
”Luk døren. Tror du vi prøver på at varme hele gaden op?” eller “hvis du har det koldt, tag en ekstra trøje på” (som om det løste problemet med forfrysningerne i ansigtet).
”Når jeg siger klokken otte, så mener jeg klokken otte, ikke halv elleve”.
”Hvis du tror, du skal ud i den mundering, glem det!…”
AAAAAAAAAH!...