Rigtig voksen
For nylig hørte jeg en underholdende udsendelse, hvor man livligt diskuterede, hvad det egentlig vil sige at være voksen; hvornår man for alvor kan siges at være voksen. Studieværterne havde forskellige meninger, og flere lyttere ringede ind for at give deres besyv med. ”Man er voksen, når man er økonomisk uafhængig af sine forældre”. ”Man er voksen, når man holder op med at bebrejde de andre og samfundet for de problemer, man har, og begynder at løse dem i stedet”. ”Jeg følte mig voksen, da jeg måtte håndtere at have håndværkere og selv skulle vælge nye fliser til badeværelset”.
Forslagene var mange og meget forskelligartede, men ingen af dem nærmede sig min forståelse af, hvad det vil sige at være en voksen. For mig er man nemlig voksen, når:
Man parkerer bilen i en parkeringskælder på en stormagasin (hvilket jeg helst undgår, da jeg er bange for, at bilen går i stå og triller tilbage, netop når jeg er på vejen opad på en rampe mellem etagerne).
Man har et avisabonnement (på en rigtig avis, ikke de letlæselige gratisaviser, jeg går og læser).
Man ved hvad BNP er.
Man kender betydning af ordene ”tautologisk” eller ”pragmatisk”(gæt om jeg gør…).
Man slet ikke kan undvære en politisk debat.
Man går til forældremøder.
Man har tagebagage på, når man skal på bilferie.
Mit sygesikringskort siger, at jeg har været voksen i flere år, og jeg har endda stemmeret (en borgerpligt jeg benytter mig af), men hvor ofte føler jeg mig ikke som en efterligner, når jeg er sammen med andre voksne!…
(Fotos: Jeanne Newmann @pbase.com, Gordon L Wolford @pbase.com, fotabug@pbase.com)