Hemmeligheder
Kan I holde på en hemmelighed? Det kan jeg godt, men sommetider bliver jeg virkelig nødt til at styre mig og sprælle en del for ikke at komme med subtile antydninger overfor den rette vedkommende.
I morgen har vi bryllupsdag. Det kommer til at være en ganske almindelig arbejdsdag. Og bagefter tager vi ind og træner, som vi ellers gør hver torsdag. Og først derefter kommer hemmeligheden ind i billedet: shhhhhhhhhhhhhh… jeg har bestilt bord på en romantisk fransk gourmet restaurant uden at sige det til min mand (og jeg håber ikke, at han vælger at læse min blog netop i dag!…) Jeg får bare lyst til at fortælle ham om det, eller i det mindste komme med små antydninger om, at vi kommer til at fejre dagen på en speciel måde. Jeg må bide mig i læben for at tie stille, for ikke at begynde at fnise og lade ordet falde; for ikke at bryde ud i ”o sole mio” eller foreslå, at vi ser ”Lady og Vagabonden” (selvom den romantiske middag dér finder sted på en italiensk restaurant, men alligevel…)
I siger det ikke videre, vel? Shhhhhhhhhhhhhh...