En art, to køn
I fredags var jeg ud at drikke en kop kaffe med en veninde efter arbejde. Vi sad i to hyggelige timer og knevrede løs om dit og dat, vigtige emner og overfladisk sladder og planer for weekenden. Ved et andet bord overfor os sad to mænd dybt koncentrerede om et spil skak. Det var sjældent, de udvekslede et ord, det meste af tiden kiggede de på brikkerne og lod sig lulle af spillets rytme angivet af det dobbelte stopur, som skiftevis registrerede, hvor længe de var om hvert træk. Klik. Klik. Og når de endelig ytrede et ord, omhandlede det hvad der foregik på skakbrættet. ”Så du hvordan jeg tog din bisp?” eller ”næste gang snupper jeg tårnet”.
Det er ret almindeligt at se mænd sidde og spille kort, dam, eller i dette tilfælde skak, mens jeg har aldrig set kvinder så opslugt af et sådant spil. Ikke fordi spil ikke er interessante, eller de ikke nyder en udfordring. Men hvilken kvinde ville kunne sidde i to stive timer og tale om ét emne med så begrænsede udfoldelsesmuligheder?
Sommetider tænker jeg på, at mænd virkelig kommer fra en anden planet!…