Et udliciterings eventyr
De seneste år har man i vores vestlige samfund fået en privatiseringsepidemi. Hvis det sandsynligvis er økonomisk indbringende, har mine erfaringer og det, jeg ellers kender til det angående service, været mindre heldige, især når privatiseringen har fundet sted via yndlingsmetoden (og tilsyneladende den eneste metode): udlicitering. Det ser ud til, at alt kan udliciteres: rengøring, offentlig transport, kantiner, diverse vedligeholdelse, osv.
Hemmeligheden for at vinde en udlicitering virker forholdsvis nem: man underbyder betydeligt, mens man samtidig hævder, at servicen slet ikke vil blive forringet, tværtimod. Når man har vundet udliciteringen, fyrer man halvdel af personalet og regner med, at de resterende klarer opgaven endnu mere effektivt end hidtil. Opgaven og serviceområdet omdefineres mere snævert og firkantet. Resultat: en fordyrelse af servicen, hvis kvalitet daler og daler, og underlige, til tider absurde situationer.
Et eksempel er rengøringen på hospitalerne, som er blevet så forringet de senere år, at det efterhånden er normalt at blive smittet med noget, mens man er indlagt for noget, som ikke indebærer smitte.
Eller rengøringen på togstationerne, som blev udliciteret i bider: et firma står for at tømme affaldsspande og fjerne sne men fejer ikke på perronerne, hvilket er et andet firmas domæne, meget til brugernes forvirring, når man ser personalet fjerne efterladte aviser fra bænkene, mens de helt ignorerer papirer og cigaretskodder i hobevis på gulvet.
Eller som det jeg oplevede for nylig, hvor jeg kom på arbejdet og ikke kunne komme ind af døren, da en due havde afleveret en ”gave” hele vejen ned langs døren, inkl. dørhåndtag og trinene. Tilfældigvis kom rengøringslederen samme vej; men adspurgt om situationen påstod hun, at det ikke var hendes bord, da hun kun har ansvar for den indvendige og ikke den udvendige rengøring!
Udliciteringer er fremtiden. Ikke desto mindre håber jeg, at visse ting undgår at blive udliciteret: eksempelvis fodboldhold (”nej, nej, jeg har kun ansvar for midtbanen, I kan tro jeg ikke nærmer mig målet”), kirurgiske operationer (”beklager, men jeg skærer kun, jeg syr ikke sammen. Det er ikke min skyld, at min dygtige kollega, som skulle sy, sidder fast i morgentrafikken. Jeg har udført mit arbejde og har en tennisaftale lige om lidt”) eller flyvninger (”jeg bliver kun betalt til at lette. Med min kollega, som står for landinger, sengeliggende med influenza, har vi da lidt af et problem”).